Tsumu – Where Do You Go With Your Dreams
Dokumentarfilmen Tsumu – Where Do You Go With Your Dreams handler om Lars, Eino og Thomas, som er tre 19-årige unge mænd, som nu står overfor et livsændrende valg som rammer mange unge grønlændere. Skal man tage chancen og søge væk fra øen i jagten på de store drømme, eller vil det få store konsekvenser for familien de efterlader. Opbruddet mellem gamle traditioner og de nye muligheder der introduceres igennem internettet skaber et stort dilemma blandt mange unge grønlændere. Filmen er delvist optaget af deltagerne selv på deres egne smartphones, hvilket giver et unikt indblik i deres liv.