Gå til hovedindhold

5 film du skal se i februar

2024 er i gang, og måneden byder på masser af god underholdning

Skrevet af StreamingGuide


Til trods for at februar er årets korteste måned, er der rigeligt med nye film på streaming. Her kan du bl.a. se frem til store Hollywood blockbustere, nyt true crime og en hjertevarm komedie.

Det store udvalg kan som altid være uoverskueligt, så vi har samlet de fem film, vi synes, du bør kaste dig over i hjemmebiografen denne februar.

Herunder er de fem film, du skal se i februar måned:

The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes
The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes / Lions Gate Films

The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes

Hvordan kommer man på ideen om et årligt spil, hvor kun den stærkeste overlever og hvorfor skal det vises på live tv i bedste sendetid?

Det nyeste indslag i historien om The Hunger Games, tager os med tilbage til spillets begyndelse hvor vi følger den succes-jagende Coriolanus Snow og den udvalgte spildeltager Lucy Gray Baird.

Undervejs bliver vi klogere de essentielle figurer bag skabelsen af det dødsensfarlige spil, men selvfølgelig også tilblivelsen af det 10. Hunger Games.

Coriolanus Snow og Lucy Gray Baird, portrætteres af henholdsvis Tom Blyth og Rachel Zeller.

Se ’The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes’ på Blockbuster den 5. Februar.

Lover Stalker Killer
Lover Stalker Killer / Netflix

Lover Stalker Killer

Online dating er for mange det oplagte valg, i søgen efter et nyt forhold, men i Netflix’ nye true crime dokumentar ’Lover Stalker Killer’ skildres et sandt skrækscenarie.

Dokumentaren omhandler den nylige single Dave, som i et forsøg på at finde kærligheden igen, ser mod online dating. Her møder han Liz og Cari, to kvinder der begge virker, som et lovende bud på en partner.

I modsætning til en ny kærlighedshistorie, ender deres bekendtskab i et forskruet trekantsdrama, der både indebærer chikane, online svindel og mord.

Ved hjælp af interviews fra diverse involveret, heriblandt de politifolk der opklarede sagen, samt livagtige rekonstruktioner, skildres Daves paranoia og fireårige mareridt i denne nye dokumentar.

Se ’Lover Stalker Killer’ på Netflix fra den 9. februar.

Suncoast
Suncoast / Disney+

Suncoast

En coming-of-age historie om en teenager, der må påtage sig ansvaret for sin syge bror, men undervejs også får et usandsynligt venskab med en excentrisk demonstrant.

Doris er en ung kvinde, der lige så længe hun kan huske, har skulle tage sig af sin terminalt syge lillebror, alt imens hendes mor arbejder for at få enderne til at mødes.

Den ellers kendte hverdag tager et skift, da hendes bror får det værre og overføres til et hospice kaldet Suncoast, hvor hun også møder Paul.

Doris og Paul spilles af henholdsvis Nico Parker, kendt for The Last of Us og Woody Harrelson kendt for bl.a. Hunger Games, True Detective og Zombieland.

Se ’Suncoast’ på Disney+ den 9. februar

 

Ferrari

De fleste kender Ferrari og deres ikoniske hestelogo, men hvor meget kender vi egentlig til skaberne bag den stejlende hingst?

I filmen ’Ferrari’ portrætteres Enzo og hans families rejse fra konkurstruet bilfabrikant, til deres forsøg på en startplads i det farefulde 1.000-mile-løb, Mille Miglia.

Undervejs skal Enzo forsøge at finde balancen mellem hans ødelagte ægteskab, sønnen Piero og de hurtige biler, derfor er der lagt op til en film, der byder på både drama, drømme og fart.

Det er mesterinstruktøren Michael Mann (Heat, The Insider) som står bag kameraet, mens Adam Driver – kendt fra bl.a. Star Wars - kaster sig ud i sand transformation som Enzo Ferrari.

Se ’Ferrari’ på Prime Video fra den 24. februar.

 

Men Up
Men Up / BritBox

Men Up

Hvad får man når man krydser fem helt almindelige walisere og eksperimentelle forsøg med et nyt lægemiddel? Viagra.

I den hjertevarme og sjove ’Men Up’ følger vi 5 testpersoner i verdens første forsøg med et nyt lægemiddel, der senere ville blive kendt på tværs af verden som Viagra.

Filmen udspiller sig i den walisiske by Swansea i 1994, og er et godt eksempel på, hvordan en fælles interesse under bæltestedet, kan hjælpe med at forme nye venskaber.

På rollelisten finder vi bl.a. Iwan Rheon der er kendt fra sin rolle som Ramsey Bolton i Game of Thrones.

Se ’Men Up’ på BritBox den 14. februar

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.