5 Harry Potter-teorier der for altid vil ændre, hvordan du ser filmene

J.K. Rowling har fyldt historierne om Harry Potter med skjulte easter eggs og referencer, der udgør et stærkt argumentationsgrundlag for et væld af fanteorier. Rigtig mange af de her teorier er meget overbevisende, evidensbaserede og gør et stort indtryk, når man genser de otte film eller genlæser de 7 bøger.

Her er 5 af de mest interessante fanteorier om troldmandsverdenen og dens bebrillede hovedperson:

Draco Malfoy blev til en varulv

Draco var en af de primære skurke og Harrys stærke rival på Hogwarts igennem Harry Potter-serien. Han var måske ikke så ond eller magtfuld som Lord Voldemort, men ifølge en populær teori, var han faktisk farligere end som så.

Teorien foreslår, at Draco aldrig rigtig var dødsgardist, men i stedet en varulv. Dette ville være sket mellem 'Føniksordenen' og 'Halvblodsprinsen'.

I den 6. bog får vi at vide, at Voldemort tidligere havde beordret varulven Fenrir Greyback til at bide sine fjenders børn. Lucius mislykkedes som bekendt med at skaffe den profeti, som Voldemort desperat søgte i slutningen af 'Fønixordenen'. Teorien hævder dermed, at Voldemort straffede Lucius for hans fejl ved at sende Fenrir afsted for at bide Draco og gøre drengen til en varulv. At blive en varulv ville have ødelagt hans rene blodstatus, som var så vigtig for hans familie.

Dracos forvandling ville have resulteret i hans syge og blege udseende i 'Halvblodsprinsen'. I den 6. bog får vi ligeledes at vide, at Draco viser sin arm frem for at true en butiksejer. Man ledes til at tro, at det er mørkets tegn, han viser frem, men kunne det i stedet være et varulvebid?

J. K. Rowling har selv afvist teorien i et tweet, men Rowling har en tendens til at ændre meget på sine værker retrospektivt i en retning, der ikke altid gør historien bedre. Og hvem tager overhovedet hendes tweets seriøst længere?

Skævben var oprindeligt Lilys kat

Inden deres tredje år på Hogwarts tog Hermione ejerskab af en rødlig yderst intelligent kat ved navn Skævben. Men hvem ejede katten inden hende?

Skævben var ikke en almindelig kat, men halvt kneazle, hvilket betød, at han havde evnen til at opdage personer uden rent mel i posen. Da Hermione købte ham, fortalte dyrehandleren, at han havde været i butikken i meget lang tid.

Fanteorien går på, at Skævben endte i dyrehandlen, fordi hans oprindelige ejere ikke længere var i live til at tage sig af ham. I den syvende bog læser Harry et brev skrevet af sin mor, Lily. I det nævner hun en kat, hvilket får Harry til at spekulere på, om den overlevede Lord Voldemorts angreb. Det antages derfor, at efter at Voldemort dræbte James og Lily, løb katten væk og endte til sidst i Diagonalstræde. Indtil Hermione kom forbi.

Teorien støttes yderligere af Skævbens interaktioner med Scabbers, Rons kæledyrsrotte. Scabbers var teknisk set Peter Pettigrew i sin Animagus-form, men det vidste hverken trioen eller os læsere/seere på daværende tidspunkt. Da han i bogen møder Scabbers, går Skævben til angreb på rotten og jagter ham gennem både filmen og bogen, hvilket får Ron til at tro, at Skævben har spist Scabbers, da han på et tidspunkt bliver væk.

Selvom kneazles er kendt for at gennemskue utroværdige mennesker, virkede Skævben ekstra besluttet på at afsløre Peter som Scabbers. Hvis han var Potter-familiens kat, ville han have været vidne til James og Lilys mord, og han kunne måske have fornemmet Peters involvering, hvorfor han derfor ikke giver op i sin jagt.

I bogen er det samtidig gjort tydeligt, at Skævben specielt godt kunne lide Harry og ofte sad på hans skød, mens han slappede af i opholdsstuen. Det kunne være fordi, katten huskede Harry, fra da han var baby.

Harry drømte det hele

Det er måske en af de største klichéer indenfor fanteorier. Hvor mange gange har man ikke hørt nogen påstå, at hele plottet til en film foregår inde i hovedpersonens hoved?

Men når det kommer til Harry Potter, er der faktisk nogle beviser, der peger i netop den retning.

Det er en foruroligende tanke, men hvis Harry aldrig forlod pulterkammeret under trappen, ville han have brug for noget til at optage hans ensomme tanker.

Teorien antyder, at hele troldmandsverdenen var noget, Harry forestillede sig fra sit lille soverum. Hagrid kom aldrig. Harry blev aldrig ført til Den Utætte Kedel og Diagonalstræde. Der var ingen Hogwarts, ingen Ron, ingen Hermione, ingen Dumbledore, ingen Quidditch og ingen kamp mod Voldemort. Det var bare Harry, alene, forankret i sit eget sind.

Ret dystert, ikke?

Teorien er faktisk blevet diskuteret af J.K. Rowling og manuskriptforfatter Steve Kloves, der skrev manus til 7 ud af de 8 film, i et interview fra 2012, hvor det ikke eksplicit blev skudt ned af Rowling.

Kloves fortalte om hans selvopfundne karakter Alistair, der er en edderkop, som Harry blev ven med i sit pulterkammer. Karakteren blev dog i sidste ende klippet ud af manuskriptet til den første film. Kloves fortæller, at edderkoppen skulle få Harry og til en vis grad publikum til at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af Hagrids pludselige optræden i fortællingen - at Harry havde "tilkaldt" ham, og han slet ikke var ægte.

Og det er så her, hvor J.K. Rowling skulle sige noget i stil med "hahahah, sikke en skør idé!", meeeeen det gjorde hun ikke.

I stedet sagde hun: "Jeg synes, det er en fabelagtig pointe, og det taler så perfekt ind i sandheden om bøgerne, fordi jeg fik det antydet mere end én gang, at Harry faktisk blev skør i skabet, og at alt, hvad der skete efterfølgende, var et slags fantasiliv, som han udviklede for at redde sig selv.”

Så... hun sagde ikke, at teorien var sand. Men hun sagde heller ikke, at det ikke var sandt. Og, som etableret tidligere, har Rowling ingen problemer med at skyde fanteorier ned ellers.

Det stærkeste bevis finder vi dog nok i selve historien. I den sidste bog spørger Harry en "spøgelsesudgave" af Dumbledore, om det hele sker inde i hans hoved, hvortil Dumbledore svarer: "Selvfølgelig sker det inde i dit hoved, Harry, men hvorfor i alverden skulle det betyde, at det er ikke ægte?".

Det er værd at bemærke, at denne replik også har fundet vej til manuskriptet på den sidste film.

Den mest dystre fanteori er derfor muligvis også en af mest sandsynlige.

Dursley-familien og dementorene blev påvirket af Horcruxen i Harry

Et af de store twists i den sidste Harry Potter-film og -bog var, at Harry, siden han var baby, har været en af Voldemorts horcruxes, dvs. at en del af skurkens sjæl har taget bo i Harrys krop.

Denne åbenbaring åbnede for et væld af spekulationer omkring mange af de tidligere hændelser i historien.

Vi ved nemlig fra erfaring med andre horcruxes som medaljonen, dagbogen og ringen, at det at være i nærheden af en horcrux i lange perioder har alvorlige bivirkninger, især når det kommer til ens humør.

Familien Dursley tager modvilligt imod Harry som baby og er derfra konstant i kontakt med horcruxen. Dette kunne tage deres allerede eksisterende vrede og vende det til direkte had mod den stakkels dreng, hvilket får dem til at mishandle ham groft.

Denne teori er samtidig hjulpet på vej af den sidste bog, hvor Harrys forhold til sin fætter Dudley bløder en smule op, og de giver hinanden hånden (en scene der blev filmet, men desværre endte på klippegulvet i den næstsidste film). På dette tidspunkt har Harry været væk fra sin plejefamilie i lange perioder hvert år, hvilket måske har mindsket horcruxens påvirkning en smule.

Samtidig bliver det etableret i både bøger og film, at de uhyggelige dementorer, vogterne fra Azkaban, påvirker Harry specielt meget. I bøgerne og filmene bliver det forklaret ved, at de bliver tiltrukket af Harrys tragiske barndom og mange dårlige minder, men kan det nu også passe?

Som flere fans har bemærket, kunne dementorerne være specielt tiltrukket af Harry, fordi de kunne fornemme den del af Voldemorts sjæl, der bor i ham.

I både film og bog hører Harry lyden af sin mors skrig, da hun døde, når dementorene er omkring ham, men nogle fans mener, at Harry umuligt kunne have husket, at hans forældre døde, da han jo var en lille baby. Så lyden af de sidste øjeblikke af hans forældres liv, før de blev myrdet, var måske slet ikke Harrys minder, men Voldemorts.

Neville var faktisk ”den udvalgte”

Denne teori er en af de mest populære Potter-teorier derude, men mange mener, at filmene ødelagde den.

Harry Potter-filmene gjorde deres bedste for at inkludere så mange detaljer og karakterer fra bøgerne som muligt, men valgte dog at tage alt ud, der kunne indikere, at Neville faktisk var "den udvalgte" i den store profeti, som vi hører en del af i 'Fønixordenen'.

"En del af" er nøgleord her, da filmene aldrig formåede at præsentere hele profetien eller forklare den. Alligevel præsenterer teorien stadig et interessant perspektiv, også selvom man kun er bekendt med filmene.

Den fulde profeti indeholder nemlig en passage, der fortæller, at personen, der er mægtig nok til at besejre Voldemort, vil blive født af nogen, der "tre gange trodsede ham [Voldemort], født den syvende måned og markeret af Voldemort som sin ligemand".

Selvfølgelig passer denne beskrivelse på Harry Potter, men den kunne afgørende også have passet på en vis Neville Longbottom, der var født dagen før Harry (d. 30. juli) og vis forældre også var en del af modstandsbevægelsen Fønixordenen.

Den eneste grund, til at det endte med at blive Harry, er, at Voldemort troede, han var det barn, profetien talte om. Ved at angribe ham og forsøge at dræbe ham, markerede Voldemort ham som sin ligemand, mens Neville fik levet sit liv uden den byrde.

Dog kan man ikke ignore de store ligheder mellem Harry og Neville. Ligesom Harry voksede han op uden sine forældre, som blev drevet til vanvid af dødsgardister, efter at de kæmpede mod Voldemort.

Neville gjorde samtidig ting i filmene, der viste, at han kunne have været værdig som "den udvalgte". Han ødelagde trods alt en horcrux ved at slå Nagini ihjel i slaget på Hogwarts. Han var også den første, der satte sig selv op imod Voldemort, efter Harry "døde", og var dermed en af de modigste elever, der kæmpede mod Mørkes Herre den dag.

Så måske var Neville faktisk "den udvalgte" i stedet for Harry, eller måske kunne de have delt titlen.