HBO sætter årstal på ny serie om Harry Potter
J.K. Rowling er i dialog med producenterne
Harry Potter vender tilbage i 2026, når en ny serie om den unge troldmand rammer streamingtjenesten HBO Max. Det skriver Variety
Det er første gang, at der bliver sat årstal på, og selvom der endnu ikke er forlydender om en decideret premieredato, er det positivt, at der nu er en tidsramme for lanceringen.
Forfatteren bag den populære bogserie, J.K. Rowling, har lige nu samtaler med producenterne. Det udtaler Warner Bros. Discovery-direktøren David Zaslav til Variety:
- Vi har brugt virkelig meget tid med J.K. og hendes hold. Begge sider er bare spændte på at gentænde denne franchise. Vores samtaler var fantastiske, og vi kunne ikke være mere spændte på, hvad der venter.
- Vi kan ikke vente med at dele et årti af nye historier med fans over hele verden på Max.
Der er stadig ingen castings eller yderligere detaljer om projektet, men som Zaslev også kommenterer, så vil serien bestå af syv sæsoner, hvor hver bog vil være én sæson. Læs mere om det her.