Gå til hovedindhold

'Harry Potter' er på vej som tv-serie: Her er de ambitiøse planer

J.K. Rowling vil være involveret

Skrevet af Eman Matar


Det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg har afsløret, at Warner Bros. er tæt på at lukke en aftale, der betyder, at Harry Potter-bøgerne bliver genindspillet som serie til HBO Max.

Der har i årevis svirret rygter om, at Harry Potter ville vende tilbage på det store lærred eller den lille skærm. Og nu tyder noget altså på, at man genstarter det magiske univers i en ny serie.

Den ambitiøse plan lyder på, at serien skal bestå af syv sæsoner - hver sæson baseret på én af J.K. Rowlings bøger.

De tre bærende hovedkarakterer Harry, Hermione og Ron, der fra 2001-2011 blev spillet af Daniel Radcliffe, Emma Watson, og Rupert Grint, står altså til at blive udskiftet.

LÆS OGSÅ: 5 Harry Potter-fortællinger vi virkelig gerne vil se

J.K. Rowling har i de senere år været centrum i en kontroversiel kønsdebat, der har betydet, at flere fans og skuespillere fra filmene offentligt har taget afstand til Harry Potter-forfatteren.

Tidligere i år udkom videospillet 'Hogwarts Legacy', der er blevet en stor succes, trods trusler om boykot - og med andre ord lever interessen for universet stadig i høj grad.

Det fremgår af Bloomberg, at Rowling vil være involveret i den nye serie, men i begrænset omfang og mest for "at sikre, at serien forbliver loyal til hendes originale materiale". Vi skal altså ikke forvente, at skaberen vil få en særlig stor rolle eller indflydelse på den (muligvis) kommende serie.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.