Gå til hovedindhold

En ny æra for Harry Potter skydes i gang: Hogwarts-husene skal i kamp

Helen Mirren står i spidsen for jubilæumsserien

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Denne november er det 20 år siden, at publikum verden over for første gang kunne opleve J.K. Rowlings magiske univers på det store lærred i Harry Potter og de vises sten.

I anledning af jubilæet vender magien nu tilbage i den første Harry Potter-serie nogensinde med den legendariske britiske skuespiller Helen Mirren ved roret, som overraskende nok aldrig har været en del af franchisen før nu.

Jubilæumsserien bliver et konkurrence-show i fire dele og får titlen 'Harry Potter: Hogwarts Tournament of Houses'. Konkurrencen kommer, som titlen indikerer, til at foregå på tværs af kollegierne på Hogwarts.

Deltagerne består af nogle af de mest dedikerede Harry Potter-fans, som skal kæmpe mod hinanden i quiz-spørgsmål om det fortryllende univers. Arenaen er netop blevet afsløret i seriens trailer, og konkurrence-showets omgivelser ser ud til at blive et hjertevarmt gensyn med Hogwarts' opholdsstuer, quidditch-tribuner og den mægtige spisesal. Se traileren nederst.

Læs også: 5 Harry Potter-fortællinger vi virkelig gerne vil se

Serien vises på amerikansk fjernsyn denne november, mens showet i starten af næste år kommer på streamingtjenesten HBO Max - forhåbentligt også i Danmark.

Præsidenten af Warner Bros. Global Kids & Young Adults, Tom Ascheim, beskriver serien som den ultimative fejring af universet, der giver alle fans muligheden for at omfavne deres indre Hermione Granger og læse op på deres viden om Harry Potters magiske verden.

'Harry Potter: Hogwarts Tournament of Houses' kunne meget vel repræsentere startskuddet på en ny æra for Harry Potter-universet, der eftersigende også udvides med både en ny fiktionsserie og en filmatisering af Jack Thorne-teaterstykket 'Harry Potter and the Cursed Child'.

Allerede næste år kan vi se frem til den næste film i franchisen Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder, hvor danske Mads Mikkelsen får en fremtrædende rolle som den onde troldmand Gellert Grindelwald.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.