Gå til hovedindhold

6 film du skal se i marts

Årets første forårsmåned byder på en masse spændende underholdning

Skrevet af StreamingGuide


Foråret nærmer sig og vi bevæger os mod varmere tider, men hvis du skal bruge en god undskyldning for at blive inden døre, så byder marts måned på en masse gode titler at give sig i kast med. 

Derfor har vi lavet en guide over seks kommende film på streaming, som vi syntes du burde se.

Her kan du bl.a. se frem til dansk komedie, spændende eventyr, hårdslående action, medrivende musik og en af årets helt store Oscar-kandidater.

Herunder er de seks film, du skal se i marts måned:

Bedre tider

De fleste elsker et godt stykke bagværk, men har du nogensinde tænkt over hvor stor verdens største træstamme ville være?

I denne danske drama-komedie stifter vi bekendtskab med brødrene Oskar (Ari Alexander), Karl (Sebastian Jessen) og Lukas (Andreas Jessen) samt deres gældsramte bager-far Vagn (Lars Brygmann).

Samtidig med at de jonglerer deres egne problemer, må familien stå sammen for at redde familie-bageriet fra konkurs, men hvordan gør man det? – Ved at bage verdens største træstamme.

Det er en humoriske fortælling om sorg - og finde hinanden igen.

'Bedre tider' er Milad Avaz' spillefilmsdebut efter at have lavet tv-serien Alfa og skrevet filmene Mens vi lever og Kollision.

'Bedre tider' kan streames på Blockbuster fra den 4. marts.

Damsel
Damsel / Netflix

Damsel

"Og de levede lykkeligt til deres dages ende…" - Sådan lyder den klassiske afslutning, men for Elodie er eventyret kun lige begyndt.

I 'Damsel' spiller Stranger Things-stjernen Millie Bobby Brown prinsessen Elodie, som skal giftes med den henrivende prins Henry, men brylluppet går ikke helt som planlagt.

I stedet for at kunne fejre kærligheden, må Elodie kæmpe for livet, da hun bliver brugt som menneskeoffer til en ildspyende drage.

Foruden Millie Bobby Brown kan du også opleve Ray Winstone fra The Departed og Robin Wright kendt fra Netflix-serien House of Cards.

'Damsel' kan ses på Netflix fra den 8. marts.

Wonka

En fortælling om, hvordan verdens bedst kendte chokolade-fabriksejer, blev til den Willy Wonka vi kender fra blandt andet Charlie og chokoladefabrikken.

I filmen møder vi Willy Wonka, som ved sin ankomst til storbyen, er fyldt med både håb og drømme og ikke mindst en masse ideer til en ny chokolade-butik.

Alt går dog ikke lige smurt, for undervejs kommer Willy i karambolage med en fornærmet Oompa-Loompa (Hugh Grant) og endnu værre: byens chokoladekartel, der ikke ønsker at slippe deres chokolade-monopol.

I hovedrollen som Wonka, finder vi stjerneskuddet Timothée Chalamet, der er kendt fra bl.a. den Oscar-vindende Dune: Del 1 og lige nu er aktiv med Dune: Del 2.

'Wonka' kan streames på HBO Max fra den 8. marts.

Taylor Swift: The Eras Tour (Taylor's Version)

Hvis du har haft en radio tændt på et tidspunkt i løbet af de sidste 20 år, så er der en god chance for, at du på et tidspunkt har hørt Taylor Swift.

Nu er musikerens nyeste tourné – The Eras Tour, blevet lavet som en koncertfilm, primært med optagelser fra hendes tre første shows på SoFi Stadium i Californien. Filmen er blev et biograffænomen, men nåede du det ikke der - eller vil du bare gerne gense showet - så lander i denne måned på streaming.

Det anerkendte musikmagasin Rolling Stones optræder Taylor Swift på deres liste over de 100 største sangskrivere nogensinde, og New York Magazine vurderer hende til at være en større popstjerne end fx Beyoncé, Rihanna og Justin Bieber.

Er du selv en 'swiftie', eller vil du blot se, hvorfor hun som den første nogensinde har formået at fylde hele Billboards top-10? Så er denne udgave (Taylors-version) den oplagte mulighed, da du både får den originale film men altså også 5 ekstra sange, heriblandt nummeret 'Cardigan'.

'Taylor Swift: The Eras Tour' kan streames på Disney+ fra den 15. marts.

Oppenheimer

Christopher Nolan er garant for store filmoplevelser og Oppenheimer er ingen undtagelse, så gør dig klar til årets helt store Oscar-kandidat.

Filmener baseret på den Pulitzer Pris-vindende ’American Prometheus” og omhandler J. Robert Oppenheimer, fysikeren der senere skulle blive kendt som atombombens fader.

Foruden Cillian Murphy i hovedrollen, er castet næsten mere stjernespækket end nattehimlen og bestå bl.a. af navne som: Emily Blunt, Matt Damon, Robert Downey Jr., Florence Pugh, Gustaf Skarsgård og mange mange flere.

Oscar-kandidaten er nomineret til hele 13 statuetter, noget der sidst skete i 2017 med The Shape of Water og før den, kan tilskrives titler som Ringenes Herre – Eventyret om Ringen og Forrest Gump.

'Oppenheimer' kan ses fra den 21. marts på SkyShowtime. Men kan allerede nu lejes/købes digitalt på sites som Blockbuster, Viaplay o.lign.

Road House Metro-Goldwyn-Mayer
Road House / Prime Video

Road House

Tæsk, tæsk og atter tæsk. Det er, hvad vi har i vente i den kommende 'Road House', der er en genindspilning af 80'er-klassikeren af samme navn.

I den nye version spiller Jake Gyllenhal den tidligere UFC kæmper Dalton, som i et forsøg på at undslippe sin fortid bliver udsmider på en lokal bar i Florida Keys.

Han passer godt til stillingen, da han bl.a. også er garant for en håndmad eller to. Det hele tager dog en drejning, da baren pludselig får besøg af lejemorderen Knox (Conor McGregor).

Filmen er instrueret af Doug Liman, der bl.a. også har instrueret Edge of Tomorrow og American Made - begge med Tom Cruise i hovedrollen.

'Road House' kan ses på Prime Video fra den 21. marts.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.