Gå til hovedindhold

Åbner op for arkivet: Masser af gamle danske serier kommer snart på DRTV

"Gensyn" med dansk kulturarv

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


DRTV bliver snart udvidet med et helt nyt streaming-tilbud under navnet "Gensyn", hvor man får adgang til at se masse af tv-stationens ældre titler.

Det er sker efter, at et politisk flertal sidste år vedtog, at DR's arkiv skal stilles til rådighed for seerne - på en let og tilgængelig måde.

Det vil dreje sig om programmer fra 50'erne og frem til 90'erne. Blandt disse finder man bl.a. en nyrestaureret udgave af 'Huset på Christianshavn' - som vi også så 'Matador' få for et par år tilbage.

- Den mest populære ældre serie efter 'Matador' er 'Huset på Christianshavn'. Derfor synes vi, det er vigtigt at bringe den ind i fremtiden, så den både er flot at se på og passer godt til vores skærme i dag, siger DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Derudover venter der titler som 'Ka' De li' østers?', 'Lørdagshjørnet' og 'Gamle Danmark'.

Man har delt "Gensyn" op i 15 forskellige temaer, der strækker sig fra dramaserier, satire, børneprogrammer og koncerter til underholdning og politikerportrætter.

Et krav er, at programmet skal have 20 år eller mere på bagen for at kunne dukke op på DRTV, som man løbende tilføjer nye programmer til.

"Gensyn" åbner på DRTV fredag den 15. marts kl. 6.00.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.