Gå til hovedindhold

Seere hungrer efter mere: DR giver status på fremtiden for 'Huset'

Slutter det her?

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Huset blev endevendt i det 6. og sidste afsnit af DR’s fængselsdramaserie, da det løb over skærmen i sidste weekend.

Serien har siden sin debut på DRTV fået en meget varm modtagelse, og efter afslutningen med den passende episodetitel 'Huset vinder altid' er seerne efterladt med stor appetit for en sæson 2 indenfor fængselsmurene.

LÆS OGSÅ: Kan du heller ikke høre, hvad de mumler? DR reagerer nu på kritik af ny dramaserie

En ny sæson har endnu ikke fået grønt lys, men hos Danmarks Radio er man ikke afvisende overfor en potentiel efterfølger.

De giver følgende melding til SE og HØR:

- Det er lidt for tidligt at sige noget definitivt om for nu, men man ser da på mulighederne.

Intet kan dermed udelukkes, men det tyder på, at det kunne tage noget tid, da DR tilsyneladende ikke er langt i processen endnu.

LÆS OGSÅ: Millang-brødrene er på vej med ny serie: Er livet med småbørn de værste år?

Seriens store succes og kvalitet blev fredag aften cementeret, idet ’Huset’ blev tildelt en af de meget prestigefulde Prix Italia-priser i Bari i Italien.

’Huset’ er skabt af Kim Fupz Aakeson i et tæt samarbejde med instruktørerne Frederik Louis Hviid og Michael Noer, og i hovedrollerne ses Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt), Henrik (David Dencik), Miriam (Sofie Gråbøl) og Gert (Charlotte Fich), der er fængselsbetjente og kollegaer i det nedslidte, danske fængsel - kendt som 'Huset'.

1. sæson af 'Huset' kan ses på DRTV

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.