Gå til hovedindhold

Millang-brødrene er på vej med ny serie: Er livet med småbørn de værste år?

Stjernespækket underholdning på vej

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Sidste måned gik optagelserne i gang til et spritnyt TV2-projekt fra brødrene Magnus og Emil Millang. Serien har den lettere ironiske titel ’De bedste år’, idet den vil tage et kærligt greb om de betydningsfulde år som småbørnsfamilie og sætte spørgsmålstegn ved, om de virkelig er "De bedste år"?

Serien følger parret Mathias og Louise, der står midt i livet med to små børn. De indser pludselig, at de fuldstændig har glemt sig selv og parforholdet i processen med at skabe en familie.

Fra den ene dag til den anden ser Mathias pludselig sig selv som en mand, der er holdt op med at dyrke sin hobby, men til gengæld er blevet tyk, kører rundt i en grim bil og ikke kan få sin kone med i seng.

Louise har mistet den tætte kontakt til sine veninder, er kommet i dårlig form og har svært ved at møde til tiden, samtidig med at hun begynder at frygte, at de generelt er blevet en kedelig underskudsfamilie.

LÆS OGSÅ: Populær dansk krimi får en ny sæson - men hovedpersonerne er skiftet ud!

Serien er Millang brødrenes første fælles tv-serie - efter spillefilmen Selvhenter og rejseprogrammet 'Brødrene Ost'. De begge har skrevet manuskriptet, samtidig med at Magnus både instruerer og spiller rollen som Mathias. I rollen som Louise ses Stephania Potalivo, som bl.a. er kendt fra tv-serien Sjit Happens og komedien Jagtsæson.

Derudover kan vi glæde os til at opleve Lars Brygmann, Ditte Hansen og Søs Egelind som forældre og svigerforældre samt Roberta Reichhardt i rollen som Louises søster, Laura, Kristoffer Eriknauer som Lauras forlovede og Jesper Ole Feit Andersen som Mathias' bedste ven og kollega.

Millang-brødrene kalder selv serien for det mest ambitiøse projekt, som de har kastet sig ud i til dato med en helt anden volumen og disciplin end fx 'Selvhenter' fra 2019.

LÆS OGSÅ: Afslører sit første projekt efter 'Tinka': Ny TV2-serie i en hel anden genre

Inspirationen for serien kommer fra begge brødrenes eget familieliv. Som de selv siger:

- Familielivet er skørt og vanvittigt, og det kaster en ud i mange akavede og sjove situationer. Man siger, at livet med små børn er de bedste år, men nogle gange, når dagligdagen med de små bliver allermest anstrengende, tager man sig selv i at tænke, "er det her i virkeligheden de værste år?".

Det forventes at 'De bedste år' bliver udgivet på TV2 Play og TV2 Echo inden for de næste par år.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.