Gå til hovedindhold

Første projekt efter 'Tinka': Ny TV2-serie i en hel anden genre

Sammen med populær dansk skuespiller

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Selvom vi her i julemånederne måske er vant til at opleve Josephine Højbjerg i nissetøj i de populære Tinka-julekalendere, kommer vi næste år til at se hende i lidt andre omgivelser i TV2 Echos nye serie 'Dark Horse'.

Spændingsserien har Josephine Højbjerg i den ene hovedrolle som den 17-årige Anna, der under mystiske omstændigheder pludselig flytter med sin hendes mor, Eva, fra jetsettilværelsen i Kina tilbage til Evas lille barndomsby i Danmark.

De flytter ind hos Evas bror, Christian, der gæstfrit slår dørene op. Men under overfladen lurer gammelt nag og betændte familieforhold, som får uoverskuelige konsekvenser for Anna og hendes hemmelighedsfulde mor.

LÆS OGSÅ: 7 skjulte film-skatte på TV2 Play

Overfor den 20-årige skuespiller står Birgitte Hjort Sørensen, der har rollen som moren Eva. Sørensen slog igennem i Marie Krøyer i 2012 og har siden haft roller i flere danske og udenlandske produktioner. Næste gang kan hun opleves i biografen i actionfilmen Underverden II overfor Dar Salim.

- 'Dark Horse' er en stærk og yderst relevant fortælling, som handler om at blive voksen i en kompleks verden, hvor valgene er mange, og vejen ikke altid er snorlige. Historien om den unge, usikre verdensborger og hendes stærke, dominerende mor, rummer ikke blot masser af drama og spænding, men også kærlighed og varme, siger executive producer hos TV 2 Fiktion Ann-Alicia Thunbo Ilskov i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg håber, at 'Dark Horse' kan være med til at vise de unge, at man ikke for enhver pris skal ændre sig for at passe ind, men tværtimod skal være tro mod sig selv - også selvom man føler sig anderledes.

Optagelserne til 'Dark Horse' er lige nu i fuld gang og spændingsserien, der forventes i seks afsnit, kan ses på TV 2 Echo i 2024.

darkhorse-tv2.jpg
Birgitte Hjort Sørensen og Josephine Højbjerg © TV2

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.