Gå til hovedindhold

Christian Bale får hovedrolle i ny udgave af monster-klassiker

Maggie Gyllenhaal instruerer genindspilningen

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


The Bride of Frankenstein fra 1935 står som en af Universals allerbedste monsterfilm fra den periode, hvor også 'Dracula', 'The Wolfman' og 'The Invisible Man' opnåede stor popularitet.

Nu får værket nyt liv på Netflix, hvor Maggie Gyllenhaal er hyret til at instruere en genindspilning med Christian Bale i en hovedrolle.

Man husker måske, at de to spillede over for hinanden i The Dark Knight fra 2008, og nu genforenes de altså på 'Bride of Frankenstein'. Det bliver Maggie Gyllenhaals anden spillefilm efter sin Oscar-nominerede debut The Lost Daughter.

LÆS OGSÅ: Guillermo del Toro filmatiserer gyser-klassiker til Netflix

Nyheden kommer via Fangoria, der har opsnappet det via et nyt produktionsskema. Derfor ved vi heller ikke særlig meget om projektet, der forventes at starte optagelser i begyndelsen af 2024.

Vi ved således ikke, om Christian Bale er udset til at spille Dr. Frankenstein eller det ikoniske monster. Ligeledes vides det heller ikke endnu, hvem der er tiltænkt rollen som den titulære brud. Kunne dette blive Maggie Gyllenhaal selv?

Ej heller vides det, hvem der skriver manuskriptet. Men netop Gyllenhaal fik en Oscar-nominering for sit manuskript til sin første nævnte spillefilmsdebut.

'The Bride of Frakenstein' laves til Netflix, men det vides ikke, om den på nogen måde vil være tilknyttet den Frankenstein-film, som Guillermo del Toro siges at udvikle for tjenesten.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.