Gå til hovedindhold

Daniel Radcliffe reagerer på afdød kollegas Harry Potter-dagbøger

Var Alan Rickmans forudsigelser rigtige?

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


I 1993 gik den nu afdøde skuespiller, Alan Rickman, i gang med at skrive sine tanker ned i en række dagbøger med intention om, at de skulle udgives som samlet værk på et senere tidspunkt.

Det tidspunkt er nu kommet, da bogen med titlen 'Madly, Deeply: The Diary of Alan Rickman' er blevet udgivet, og forskellige udpluk fra dagbøgerne har skabt overskrifter gennem de sidste par måneder. Vi har selv tidligere skrevet om Snape-skuespillerens favorit Harry Potter-film, og hvilken ikonisk scene fra fantasy-serien, som han fik ændret.

Derudover har vi også skrevet om Rickmans forhold og tanker til sine medskuespillere bl.a. Harry Potter selv, Daniel Radcliffe, som bliver nævnt adskillige gange i dagbøgerne.

LÆS OGSÅ: 5 Harry Potter-fortællinger vi virkelig gerne vil se

Et af de mest opsigtsvækkende citater fra bogen var Rickmans forudsigelse om Radcliffes fremtid fra, da de filmede Fangen fra Azkaban i 2003. Dengang skrev han:

- Jeg tror stadig ikke rigtig, han er skuespiller, men han vil uden tvivl instruere/producere.

Indtil videre har denne forudsigelse vist sig ikke at holde stik, da Radcliffe i stor stil har fortsat sin skuespilkarriere.

Lige nu er han i fuld gang med at promovere den biografiske film 'Weird: The Al Yankovic Story', hvor han spiller den skøre musiker og satiriker Weird Al.

LÆS OGSÅ: Harry Potter-filmene rangeret fra værst til bedst

I den forbindelse har han været gæst på det amerikanske talkshow 'Watch What Happens Live with Andy Cohen', hvor han blev spurgt om, hvad hans tanker var omkring citaterne i bogen, og hvorvidt han ville instruere eller producere i fremtiden, ligesom Rickman forudså.

- Jeg ville helt klart elske at instruere. At producere virker som alle de svære dele af branchen uden noget af det sjove, så jeg har egentlig ikke en interesse i at gøre det.

- Det var meget dejligt og nostalgisk at læse hans kommentarer som: "Disse børn skal lære deres replikker, det er lidt af et mareridt lige nu" op til, at vi mødtes, da jeg var herovre [i USA] for at lave et teaterstykke. Det var skøn læsning.

Det virker til, at Radcliffe ikke har taget de til tider spydige kommentarer om ham og hans medskuespillere så personligt, og at ham og Rickman havde et meget tæt forhold.

Samtidig kan man måske allerede nu begynde at glæde sig til at se Radcliffe i instruktørsædet i fremtiden.

Alle Harry Potter-film kan ses på HBO MAX.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.