Dansker scorer rolle i ventet Netflix-serie baseret på populært animationsunivers
Endnu en dansker i en stor amerikansk serie
Vand. Jord. Ild. Luft. For længe siden stod Nickelodeon en succesrig animeret eventyrserie kaldet 'Avatar: The Last Airbender'. Men alt ændrede sig, da Netflix begyndte at arbejde på en live-action-serie.
Den originale anime-inspirerede serie er blevet en sand kultklassiker siden den kørte på Nickelodeon fra 2005 til 2008. Da M. Night Shyamalan prøvede at lave sin live-action-version af historien i 2010, var det med en mildest talt lunken modtagelse fra både fans og kritikere.
I 2018 kunne Netflix så afsløre, at de ville lave en ny The Last Airbender-serie med "rigtige mennesker", som i højere grad vil følge kildematerialet tæt.
Og det bliver tilmed med dansk islæt, når Netflix vil bringe Avatar-universet til live igen. Den dansk-japanske skuespiller David Sakurai kommer nemlig til at medvirke i serien i en endnu ukendt rolle.
LÆS OGSÅ: Kendt animationsserie vender tilbage: Fanfavorit tilslutter sig
Sakurai, der er opvokset i Frederiksværk, har startet sin karriere som stuntman, men har sidenhen haft succes i Hollywood med roller i bl.a. Netflix-serien Iron Fist samt Fantastiske skabninger - Grindelwalds forbrydelser, hvor han spillede overfor selveste Johnny Depp. Man kan muligvis også kende ham fra de danske serier Alfa eller Hvide Sande.
Ifølge IMDB vil Sakurai medvirke i et enkelt afsnit af den nye Avatar-serie.
LÆS OGSÅ: Skaber af verdensberømt anime drukner efter heltegerning
Serien vil følge Aang, der er den sidste af "Avatarerne" - en særlig type af kriger, der behersker de fire elementer luft, vand, ild og jord.
Netflix offentliggjorde for nyligt de første billeder fra serien, der bl.a. viser Aang med sin ikoniske piletatovering på hovedet. Se dem her.
Vi ved endnu ikke, hvornår 'Avatar: The Last Airbender' får premiere på Netflix.