Gå til hovedindhold

Følger i Netflix' fodspor: Endnu en streamingtjeneste slår ned på kontodeling

Ingen 'Frost' til familien

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Det er ingen hemmelighed, at streamingtjenester bøvler med, når flere husstande deler kodeord og derved kun betaler for ét abonnement. Det giver huller i budgetterne, og det skal til at være slut nu.

Netflix satte sidste år ind for at stoppe deling af kodeord, og nu følger konkurrenten fra Disney+ trop. Det fortæller direktøren Bob Iger i et interview med CNBC.

Planen er at udrulle kodeordsbegrænsningen i dele af verden til juni, og til september vil det være at finde alle steder.

Hvor Danmark befinder sig i den tidslinje, vides endnu ikke. Og hvad ændringen præcist indebærer, er også uvist, men hvis man kigger til Netflix, får man nok en pejling af, hvad der venter.

Bob Iger forklarer, at det er et ønske om vækst, der står bag beslutningen. Disney+ har kørt med underskud, så noget skal der naturligvis ske.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.