Gå til hovedindhold

Han spillede Peter Pan for 20 år siden: Se hvad han laver i dag

Drengen, der ikke ville være voksen, er blevet voksen

Skrevet af Viktor Rame


For nylig fik en ny udgave af eventyret om Peter Pan premiere på Disney+. Peter Pan & Wendy er den seneste i rækken af Disneys mange live-action genindspilninger af deres tidligere tegnefilm.

Dette er dog ikke første gang, at man har kunne opleve historien om Ønskeøen med ægte mennesker. I kultklassikeren Hook fra 1991 gav Robin Williams den gas som Peter Pan, og i Pan fra 2015 kunne man bl.a. se Hugh Jackman som den onde pirat Blackbeard i en nyfortolkning af begivenhederne, der ledte op til det kendte eventyr.

Hvad mange dog mener er den version, der er mest tro til den originale historie, er Peter Pan fra 2003. Her blev titelkarakteren spillet af den 13-årige Jeremy Sumpter, som endda endte med at vinde priser for rollen. Den unge stjerne lavede næsten alle filmens stunts selv og trænede sværdkamp fem timer om dagen op til filmen. Men hvor er han nu?

LÆS OGSÅ: Jude Law er legendarisk sørøver-skurk i første trailer til ny Peter Pan-film

I dag er Sumpter 34 år og på trods af, at ingen af hans roller har nået samme højder som Peter Pan, så medvirker den amerikanske skuespiller stadig i film og har faktisk hele fire projekter på vej.

Senest kunne man opleve ham i julefilmen 'Holiday Harmony', der fik premiere på HBO MAX sidste år. Tidligere har han også haft roller i bl.a. katastrofefilmen Into the Storm og sportsdramaserien Friday Night Lights.

Selvom Peter Pan-stjernen har fire projekter på vej, kan man måske godt forvente, at han nu tager en lille pause fra at lave film. Så sent som i sidste måned blev han nemlig far til en lille pige. Se billedet, som han udgav af de to på Instagram, nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Se den første lange trailer til Disney's 'Den lille havfrue' med alle de ikoniske karakterer

Selvom det er 20 år siden, og han nu er blevet far, er det dog tydeligt at se på stjernens Instagram-profil, at han ikke har glemt sin tid som Peter Pan. Her kan man nemlig se, at han stadig engagerer sig med sine fans igennem giveaways og fanbegivenheder.

Den nyeste fortolkning af det klassiske eventyr, 'Peter Pan & Wendy', kan streames på Disney+ nu.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.