Gå til hovedindhold

Harrison Ford som cowboy: Træder ind i tidens mest populære serieunivers

Hollywood-stjernen står forrest i '1923'

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Det populære Yellowstone-univers udvides yderligere med serien 1923, der handler om endnu en generation fra Dutton-familien.

'Yellowstone' er et moderne westerndrama om familien Dutton og deres elskede ranch, som de må forsvare mod alverdens udfordringer i form af korrupte politikere, grådige jordbesiddere, forurenede vandboringer og uopklarede mord.

I front ses den Oscar-vindende Kevin Costner i rollen som patriarken John Dutton. Seriens femte sæson er aktuel nu, hvor John må tage nye modige træk i brug fra sin nye position som guvernør. 

Læs også: Her er den nye stjerne-duo: Ikonisk western bliver til serie

Hollywood-stjernerne Harrison Ford og Helen Mirren har hovedrollerne i spin-off-serien '1923' som ægteparret Jacob og Cara Dutton. Parret må holde familien samlet gennem en hård tid i USA's historie.

Vanity Fair har nu offentliggjort de første officielle billeder og en kort trailer fra serien. Se begge dele nederst.

Historien om Dutton-familien og Yellowstone-ranchen har allerede fået en spin-off-serie, 1883, der portrætterer starten på Dutton-dynastiet.

'Yellowstone' er blevet et decideret fænomen i hjemlandet, hvor den har slået flere seerrekorder - og udover '1923' og den førnævnte '1883', så har cowboy-universet mange flere spin-off-serier på vej.

Serierne er bl.a. skabt af den Oscar-nominerede manuskriptforfatter Taylor Sheridan, der tidligere har skrevet manuskriptet bag 'Wind River', 'Hell or High Water' og 'Sicario'.

'Yellowstone' sæson 5 har premiere på SkyShowtime i dag.

'1923' får premiere på SkyShowtime til december.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.