Her er den nye stjerne-duo: Ikonisk western bliver til serie
Bridgerton-stjerne og Top Gun 2-skuespiller i titelrollerne
En af Hollywoods mest ikoniske film-duoer blev skabt med westernfilmen Butch Cassidy and the Sundance Kid fra 1969. Vi snakker selvfølgelig om Paul Newman og Robert Redford, der spillede hhv. Butch Cassidy og The Sundance Kid.
Nu er Prime Video på vej med en ny serie om de to legendariske, lovløse cowboys.
Streamingtjenesten skulle efter sigende have udvalgt sig de to skuespillere, som skal danne den nye dynamisk duo i western-serien.
LÆS OGSÅ: Kiefer Sutherland sammenligner ny action-duo med Hollywoods allerbedste
Bridgerton-stjernen Regé-Jean Page er udset til at spille Cassidy, mens Glen Powell, som senest har været aktuel som Hangman i Top Gun 2: Maverick, skal spille the Sundance Kid.
De sidste detaljer er dog endnu ikke på plads, forlyder det fra Varierty.
Det er Russo-brødrene (Avengers: Endgame), som med deres produktionsselskab AGBO står bag den kommende serie, der skal forfattes af Kaz og Ryan Fipo, der sidste år skrev Marvel-filmen Eternals.
Foto: Netflix
Foto: Paramount Pictures