Gå til hovedindhold

James Cameron vil afgøre evig Titanic-debat én gang for alle

Instruktøren vil lukke munden på kritikere

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Titanic indeholder en af filmhistoriens største romancer, og ikke mindst fordi den har en sørgelig udgang, der – spoiler – koster den ene hovedrolle livet og fører til tanken om evig kærlighed.

Men én scene har medført evig debat, siden filmen kom ud i 1997: Nemlig scenen hvor Jack (Leonardo DiCaprio) fryser ihjel i det kolde hav, fordi han ikke kan være på en flydende dør sammen med sin udkårne Rose (Kate Winslet).

Internettet har diskuteret, hvorvidt begge i virkeligheden sagtens kunne have været på tømmerflåden og derved var blevet reddet – og kunne leve lykkeligt sammen til deres dages ende.

Kate Winslet har siden udtalt, at Leonardo DiCaprio sagtens kunne have været med på døren, men nu går James Cameron altså skuespilleren i rette.

Instruktøren fortæller Toronto Sun:

- Måske lavede jeg ikke [Jacks offer] på en måde, som alle er enige i, men Jack måtte dø. Så enkelt er det. Hvis jeg skal gøre flåden en lille smule mindre, gør jeg den mindre.

Men Cameron stopper ikke der, og den teknisk interesserede filmskaber har endda lavet en videnskabeligt funderet undersøgelse, der udmunder i en dokumentar om forsøget:

- I øvrigt har vi siden lavet en grundig retsmedicinsk analyse med en ekspert i hypotermi, der reproducerer flåden fra filmen. Vi skal lave en special, der udkommer i februar: Vi tog to stuntmennesker, der var den nøjagtige kropsmatch med [Kate Winslet] og [Leonardo DiCaprio] og satte sensorer over dem og inde i dem. Vi testede for at se, om de kunne have overlevet ved denne metode eller den metode. Svaret var: Der var ingen måde, de begge kunne overleve.

Selvom det burde afgøre sagen for evigt, så er det ikke sikkert, at fans af 'Titanic' nogensinde holder op med at klynge til håbet om, at Jack kunne have klaret den sammen med Rose.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.