Kan du huske hende? Wednesday-hovedrolle var med i Marvel-film for 9 år siden
Pornostjerne gør opmærksom på overset optræden
Mange har på det sidste fået øjnene op for den amerikanske skuespiller Jenna Ortega, efter hun har spillet hovedrollen i den yderst populære Netflix-serie Wednesday.
Men hvad mange nok ikke har indset er, at Ortega allerede i 2013 medvirkede i tidens nok mest populære filmserie.
Den tidligere pornoskuespiller, Mia Khalifa, har på sin Twitter-profil gjort opmærksom på, at Ortega i et kort øjeblik medvirker med et amputeret ben i Iron Man 3, som vicepræsidentens datter.
Selvom det er en lille rolle uden replikker, er den stadig vigtig for filmens plot, da den afslører, at vicepræsidenten arbejder sammen med filmens skurk Aldrich Killian.
LÆS OGSÅ: Se de sjove fotos fra optagelserne: Her er manden, der spiller hånden i 'Wednesday'
Khalifa kommer i sit opslag til den konklusion, at Wednesday-sensationen desværre ikke kan blive en Marvel-superhelt i fremtiden, da hun allerede har været med i universet.
Hun skriver følgende på Twitter:
- Livet er uretfærdigt, og det står jeg ved, fordi Jenna Ortega havde en rolle i en Marvel-film for år tilbage, hvilket betyder, at vi aldrig vil være i stand til at se hende som en hovedrolle i en Marvel-film.
LÆS OGSÅ: Fans går amok efter ny afsløring om dansescenen fra 'Wednesday': "Det er respektløst"
Selvom Khalifa er bange for, hvad Ortegas rolle i 'Iron Man 3' kan betyde for hendes fremtid i filmserien, så er det sket før, at de samme skuespillere har spillet adskillige karakterer i MCU.
Gemma Chan spillede eksempelvis Kree taskforce-medlemmet Minn-Erva i Captain Marvel i 2019, inden hun blev castet som hovedrollen Sersi i Eternals fra 2021.
Man behøver derfor ikke fortvivle længe, da Jenna Ortega nok skal få rig mulighed for at træde ind i Marvel-universet i fremtiden. Om ikke andet, så kan vi nok finde noget til hende ude i multiverset!
Wednesday kan ses på Netflix netop nu.
Se Mia Khalifas tweet her:
Life is unfair, and I stand by that because Jenna Ortega had a cameo in a Marvel movie years ago which means we’ll never be able to see her as a lead in a Marvel movie pic.twitter.com/qGlRAMjZl6
— Mia K. (@miakhalifa) November 30, 2022