Længe ventet Disney-serie aflyst efter en enkelt sæson
Et kort gensyn
Der skulle gå mere end 30 år før vi kunne se Warwick Davis tilbage i sin ikoniske titelrolle i serien Willow, hvis første sæson fik på premiere på Disney+ i november sidste år.
Serien, der er baseret på fantasyfilmen fra 1988, instrueret af Ron Howard, fungerede som en efterfølger til den oprindelige historie. Men selvom serien var længe ventet, har Disney nu besluttet ikke at fortsætte eventyret, og lukker eventyret ned efter blot en enkelt sæson.
Historien udspillede sig mange år efter, at dronning Bavmorda blev besejret, og fulgte en gruppe helte på en eventyrlig rejse langt væk fra deres hjem. På deres færd skulle de møde deres indre dæmoner og arbejde sammen for at redde deres fantasyverden.
LÆS OGSÅ: 5 gange Netflix har knust vores hjerter ved at aflyse serier
Serien har dog desværre langt fra haft samme kulturelle indvirkning som den originale film. Mens man håbede på at udforske mere af verden, hvor troldmænd, trolde og andre mystiske skabninger holder til, har man haft andre planer hos Disney.
'Willow' er det seneste offer for en voksende tendens hos flere af de store streamingtjenester, der prøver at skære ned på deres udgifter ved at aflyse flere af deres dyreste serieproduktioner – også selvom de er ganske populære. Det har dog tidligere forlydt, at 'Willow' ikke havde imponerende seertal heller.
Disney har bl.a. også givet kniven til originalserierne 'Big Shot' og 'The Mighty Ducks: Game Changers' for nyligt, mens Netflix har trukket stikket på bl.a. 'Mindhunter' og '1899'.
Første (og eneste) sæson af 'Willow' kan fortsat ses på Disney+.