Gå til hovedindhold

Lars Mikkelsen reagerer på vildt Star Wars-rygte

Vi var nødt til at spørge danskeren

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Lars Mikkelsen er en af de få danskere, som kan sige, at han er en del af verdens måske mest populære fiktionsunivers, nemlig Star Wars.

Fra 2016 til 2018 var danskeren nemlig den originale stemme til skurke-karakteren Grand Admiral Thrawn i den populære animationsserie 'Star Wars: Rebels'.

Da Lars Mikkelsen besøgte vores podcast til en snak om sin biografaktuelle film Kysset og den 3. sæson af krimiserien Forhøret på Viaplay, var vi nødt til at spørge ham ind til hans Star Wars-oplevelse – og ikke mindst et sejlivet rygte om, at danskeren skal spille live action-udgaven af Thrawn.

Den 58-årige skuespiller fortæller, at han selv mener, at det var hans optræden som skurk i serien Sherlock, der faktisk sikrede ham rollen som den kalkulerede Star Wars-skurk.

Men han ved det faktisk ikke med sikkerhed. Han har aldrig fysisk mødt skaberen bag, Dave Filoni. Mikkelsen afslører nemlig, at alt hans dialog til serien er indspillet i Danmark:

- Man opretter sådan nogle sessions, hvor de kan sidde og lytte med, og fordi de er i Los Angeles, så er der en tidsforskydning, så jeg står og laver det klokken 18 om aftenen, og så er de oppe klokken 8 om morgenen, fortæller danskeren i podcasten.

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen har rolle i dansk Star Wars-film: "Først sagde han nej" 

Rygerne går på, at Grand Admiral Thrawn vil få sin live action debut i den kommende Disney+-serien Ahsoka, selvom intet endnu er bekræftet. Flere fans har håbet, at Lars Mikkelsen fik lov til at gentage sin præstation nu i levende live, og flere udenlandske medier har de sidste års tid skrevet, at danskeren ret faktisk skulle spille rollen.

Men nu kan danskeren overfor kino.dk fortælle, at det kommer han ikke til – i hvert fald ikke så vidt han ved:

- Jamen det har jeg hørt, men jeg har ikke hørt noget om det endnu. Så skulle de have henvendt sig til mig, men det har de altså ikke. Så det må være en anden desværre, fortæller Mikkelsen til os.

Og til spørgsmålet om hvorvidt, han gerne ville have spillet Thrawn igen lyder svaret:

- Det kunne da have været sjovt.

Det lyder altså til, at vi danske Star Wars-fan må nøjes med at nyde Lars Mikkelsens formidable stemmerpræstation i 'Star Wars: Rebels', der kan ses på Disney+.

Annonce: KØB ABONNEMENT PÅ DISNEY+ HER

Lyt til hele podcasten med Lars Mikkelsen herunder - eller på din foretrukne podcast-app:

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.