Gå til hovedindhold

'Magic Mike' møder 'Rigtige mænd' i Channing Tatums nye strip-realityshow

'The Real Magic Mike' skal hjælpe mænd med at genfinde deres magi

Skrevet af Ingeborg Bisgaard


Komediedramaet om stripperen Magic Mike var en overraskende publikumssucces, da den udkom i 2012. I instruktørstolen sad den anerkendte instruktør Steven Soderbergh (Contagion, Logan Lucky) og foran kameraet var hjerteknuseren Channing Tatum, der selv har en fortid som stripper.

Filmen handlede om et mandligt strippermiljø, og havde andre store navne som Matthew McConaughey og Matt Bomer på rollelisten.

Den bragende succes har efterfølgende ført til opfølgeren Magic Mike XXL og et stripshow i Las Vegas. Og nu er Channing Tatum og Steven Soderbergh så blandt producenterne på et nyt realityshow med titlen ’The Real Magic Mike’.

Forestillingen om 'Magic Mike' med stenhårde mavemuskler og sexede dansetrin kan dog godt gå hen og blive sat på prøve i det nye format.

’The Real Magic Mike’ skal nemlig følge 10 rigtige mænd, der har mistet sin magi. Gennem strip skal de så forsøge at genvinde den magi, mens de kæmper i konkurrencen om en pengepræmie samt muligheden for at optræde til et Magic Mike Live-show i Las Vegas.

Ligesom den originale film kommer ’The Real Magic Mike’, foruden strip og underholdning, sandsynligvis også til at byde en del hjertevarme øjeblikke, når de rigtige mænd tager på en fysisk og emotionel rejse for at kunne levere et ekstravagant sceneshow.

’The Real Magic Mike’ forventes at lande på HBO Max senere på året - på et tidspunkt, hvor streamingtjenesten også har gjort sit indtog i Danmark.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.