Gå til hovedindhold

Populær dansk forfatter-duo vil ikke se deres egen Netflix-film: "Det bliver for smertefuldt"

Den første danske Netflix-producerede film

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Denne artikel blev første gang publiceret i april 2022. 'Kærlighed for voksne' kan ses på Netflix nu.

Den første danske Netflix-producerede film lander i 2022. Titlen på thrilleren er Kærlighed for voksne, har Dar Salim og Sonja Ricther i hovedrollerne - og er baseret på en bog af Anna Ekberg.

”Anna Ekberg” er et pseudonym for det succesfulde makkerpar Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der også er kendt som A.J. Kazinski.

Netop A.J. Kazinski har for nyligt været aktuelle med deres egen film, Klienten – og i den anledning besøgte de to forfattere kino.dks podcastformat, Den varme biografstol.

Her kom snakken også ind på ’Kærlighed for voksne’, som de to også har skrevet filmmanuskriptet til.

Mens ’Klienten’ var instrueret af Anders Rønnow Klarlund selv, så er det Barbara Topsøe-Rothenborg, der står bag kameraet på ’Kærlighed for voksne’. Hun har tidligere instrueret flere afsnit af A.J. Kazinskis TV2-serie Hvide Sande.

Udover filmmanuskriptet og en kreditering som executive producere har duoen bag bogen ikke haft noget at gøre med den nye film:

- I filmbranchen er der altid kamp om, hvem der bestemmer. Og på den film, der tabte vi lidt kampen. Og så havde vi også lige været igennem så mange andre kampe i forbindelse med, hvem der skulle bestemme med ’Hvide Sande’.

- Vi tænkte også, all right, det er fint venner, kør I med den. Vi har skrevet manuskriptet, og så håber vi, at I ikke fucker det op, udtaler Anders i podcasten.

Jacob følger op:

- Plus, den blev lavet lidt parallelt med ’Klienten’. Så energien var ligesom ovre i den anden. Det ville derfor heller ikke engang have været muligt. Så skulle man have flyttet forløbet i hvert fald. Som det var nu, var det heller ikke muligt at engagere sig så meget i den anden.

Mens Jacob afslører, at han allerede har set en tidlig udgave af filmen, som senere er blevet klippet om, så fortæller Anders, at han faktisk slet ikke har tænkt sig at se Netflix-thrilleren, som han har skrevet:

- Jeg tror ikke, at jeg kommer til det. Nogle af de ting, man selv har skrevet, der tror jeg, det bliver for smertefuldt at se.

Jacob konkludere også, at det nok vil gøre mere ondt på Anders, da han er instruktør og har haft flere billeder i hovedet.

A.J. Kazinski fortæller, at de selv har andre projekter i støbeskeen. Bl.a. en filmatisering af deres populære bogserie om Niels Benzon. Rettighederne er nemlig kommet tilbage til Danmark efter, at 20th Century Pictures tidligere har haft dem.

Hør mere om makkerparrets kommende projekter, hvorfor de valgte navnet Anna Ekberg som deres kvindelige pseudonym og meget mere om ’Klienten’ i vores podcast her:

Du finder også podcasten på disse tjenester: 

På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcast
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)

BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.