Gå til hovedindhold

Store ændringer fra Marvel: Her er alle deres kommende film og serier frem til 2025

Superhelte-overblik inklusiv premieredatoer

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


I weekenden blev der meldt en masse nye lækkerier ud fra filmstudierne, og især Marvel havde en masse nyt i ærmet.

Noget af det mere opsigtsvækkende var, at deres såkaldte faser bliver inddelt anderledes, end vi før havde fået at vide. Nu slutter den igangværende fase 4 med Black Panther: Wakanda Forever og ikke som først antaget med Fantastic Four. Måske hører den oprindelige udmelding til i et andet Multivers?

Uanset hvad blev der samtidig annonceret hele to nye Avengers-film, som du kan læse mere om her. Vi kan også konkludere, at med kun tre annoncerede film i Fase 6, er der plads til adskillige titler på både biograf- og seriefronten.

 

SE OGSÅ: Traileren til Black Panther: Wakanda Forever

Dermed ser de kommende MCU-film og serier ud som følger:

Fase 5

- Ant-Man and the Wasp: Quantumania (biografpremiere 16. februar)

Filmen fik også en ny plakat, som du kan se på dens profil her.

- Secret Invasion (tv-serie på Disney+, foråret 2023)

Samuel L. Jackson tager imod Regé-Jean Page (Bridgerton) i serien om Skrull-invasionen.

- Guardians of the Galaxy Vol. 3 (biografpremiere 4. maj 2023)

Will Poulter er Adam Warlock, som er en ny karakter i MCU-sammenhæng, men velkendt i tegneserieversionen.

- Echo (tv-serie på Disney+, sommeren 2023)

Spinoff på serien Hawkeye med den døve antihelt Echo, alias Maya Lopez (Alaqua Cox).

- Loki, sæson 2 (tv-serie på Disney+, sommeren 2023)

Ja, Tom Hiddleston er tilbage som den lumske Loki i en ny sæson af den populære serie.

- The Marvels (biografpremiere den 27. juli 2023)

Captain Marvel får følgeskab af Kamala Khan aka Ms. Marvel fra tv-serien af samme navn.

- Blade (biografpremiere 2. november 2023)

Oscar-vinderen Mahershala Ali er halv-vampyren Blade. Altså ham den badass vampyr-dræber, som Wesley Snipes spillede i tre film.

- Ironheart (tv-serie på Disney+, efteråret 2023)

Serien følger Riri Williams, en ung ingeniør, der går i Iron Mans fodspor.

- Agatha: Coven of Chaos (tv-serie på Disney+, vinter 2023)

Wanda Maximoffs modstander i serien WandaVision, Agatha, får sin egen serie med Kathryn Hahn som titelpersonen.

- Daredevil: Born Again (tv-serie på Disney+, foråret 2024)

Charlie Cox gentager sin rolle som den blinde superhelt, der optrådte kortvarigt i Spider-Man: No Way Home, men som fik 3 sæsoner på Netflix.

- Captain America: New World Order (biografpremiere den 2. maj 2024)

Sam Wilson overtager skjoldet og titlen som Captain America, og filmen instrueres af Julias Onah (The Cloverfield Paradox)

- Thunderbolts (tv-serie på Disney+, 26. juli 2024)

Hvor DC har Suicide Squad, har Marvel Thunderbolts – en gruppe skurke, der på en eller anden måde alligevel ender med at være verdens bedste bud på redning fra endnu mere onde kræfter.

 

Fase 6

- Fantastic Four (biografpremiere den 7. november 2024)

Den film, vi egentlig troede ville afslutte Fase 4, starter nu Fase 6, og den har fået en premieredato. Det vigtigste er, at den er bedre end de tre forrige forsøg på at filmatisere Marvels ældste superheltegruppe.

- Avengers: The Kang Dynasty (biografpremiere den 2. maj 2025*)

Baseret på en føljeton i 16 dele fra 2001-02 om den onde Kang the Conquerer, der overtager verdensherredømmet på Jorden.

- Avengers: Secret Wars (biografpremiere den 7. november 2025*)

Ligesom Infinity War og Endgame hang sammen, bliver dette afslutningen på det, der begynder i 'The Kang Dynasty'. Læs mere om de to film her.

* Amerikanske datoer. Premieren er formentlig en dag tidligere i Danmark.

 

Fase 5 film og serier:

Marvel Studios

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.