Svulmende muskler: Serie-stjerne viser sin vilde form på nyt træningsfoto
Han vejer 109 kilo nu!
Det føles som om Alan Ritchson altid har været fuldstændig hakket. Fra hans rolle som den sexfikserede Thad Castle i 'Blue Mountain State' til den uhyggelige Distrikt 1-kriger, Gloss, i 'Hunger Games'.
Nu har muskelbundtet for alvor fået sit gennembrud med hovedrollen i successerien Reacher på Prime Video.
Sæson 2 er på vej til streamingplatformen og i den forbindelse har den 38-årige stjerne delt et billede på sin Instagram, hvor man kan se, at han er i topform til den næste omgang. Spørgsmålet er om han nogensinde har været større og mere markeret?
I billedteksten skriver han ydermere, at han har ramt imponerende 109 kilo.
Se billedet i bunden af artiklen.
LÆS MERE: Til fans af 'Magic Mike': Få det første muskuløse kig på ny mandestripper-serie
Da han talte med Men's Health US forud for sæson 1 af 'Reacher', fortalte han, hvordan det var at skulle tage 14 kilo på til rollen.
- Har du nogensinde taget 14 kilo på? Det er et fuldtidsjob at spise nok til at tage så meget på. Jeg havde en assistent, hvis eneste job var at bringe mig mad. Det var som et transportbånd af smoothies og protein.
Den nye sæson af 'Reacher' vil basere sig på den 11. bog i serien om Jack Reacher med titlen 'Bad Luck and Trouble'. Den forventes at komme ud i sommeren 2023.
Inden da kan man dog opleve Alan Ritchson i Fast & Furious 10, hvor han har scoret en endnu hemmelighed rolle overfor Vin Diesel & co.