Top 10: Anthony Hopkins' bedste roller
Fra Hannibal Lecter til 'The Father'
Vi har forsøgt at løse den på det nærmeste umulige opgave at udpege de 10 bedste roller af Anthony Hopkins - og endvidere rangere dem.
For med mere end 130 skuespillerkrediteringer på IMDb er der nok at vælge imellem. Fra debuten i tv-serien 'A Matter of Degree' i 1960 og frem til hans biografaktuelle drama The Father.
Hopkins er ganske enkelt en levende legende, som det er umuligt at tage blikket fra, når han indtager en af sine mange og alsidige roller. Det gælder ikke mindst hans præstation som den aldrende fader Anthony i 'The Father'.
Den biografaktuelle film handler om Anthony, der nægter hjælp fra sin datter, selvom alderen efterhånden trykker. Bl.a. begynder han at sætte spørgsmålstegn ved sine elskede, sit eget sind og endda sin egen virkelighed.
Læs også: En grædende russer, ingen noter og "bare et job": Mit usædvanlige møde med Anthony Hopkins
Således har 'The Father' temaer i spil som alderdom, minder og familierelationer. Filmen blev desuden hædret med hele to Oscars, det for Bedste adapterede manuskript og ikke mindst Bedste mandlige hovedrolle til Hopkins.
Anthony Hopkins' 10 bedste roller rangeret:
Anthony Hopkins har flere gange bevist, at han kan portrættere skæve eksistenser. Det gør sig i den grad gældende med sin urovækkende dobbeltrolle i gyser-dramaet 'Magic', hvor han spiller bugtaleren Corky samt stemmen til dukken Fats.
Filmens instruktør Richard Attenborough har kaldt Hopkins for sin generations største skuespiller - vi er absolut tilbøjelige til at give ham ret. Hopkins skuespiller-diversitet vises bl.a. også netop i 'Magic', hvor han leverer et dragende karakterstudie som den noget håbløse tryllekunstner, der dog opstår success med opfindelsen af dukken Fats.
Hopkins leger bl.a. med forskellige acctenter i sit portræt af den uden tvivl forstyrrede Corky, hvor han fornemt pendulerer mellem Corky og hans onde alias i dukken Corky.
En af de vel mest udfordrende discipliner for en skuespiller må være at skulle portrættere en person fra virkeligheden - ikke mindst en yderst velkendt person. Det er netop tilfældet i Oliver Stones 'Nixon', der har Anthony Hopkins i rollen som den tidligere amerikanske præsident i en film, der er historien om politikerens både professionelle og private liv.
Hopkins blev da også nomineret til en Oscar for sin præstation, der er fyldt med medrivende menneskelige nuancer - fra de positive sider til de mindre flatterende karaktertræk.
'Nixon' klarede sig ganske vist ikke videre godt ved billetlugerne, hvor den indtjente små 13,7 millioner dollars med et budget på hele 44 millioner dollars. Det biografiske drama blev dog modtaget ganske positivt af pressen, hvor bl.a. Hopkins’ præstation blev fremhævet i flotte vendinger, selvom nogle anmeldere også havde negative ord at sige om hans præstation. Vi er dog begejstrede for hans flerfacetterede Nixon, der da også sikrer ham en plads på listen.
I den intense overlevelsesfilm 'The Edge' finder man en autoritær Anthony Hopkins som forretningsmanden og milliardæren Charles Morse, hvis fly styrter ned i Alaskas vildmark. Det bliver starten på en kamp for overlevelse i det ufremkommelige terræn og ikke mindst en kamp mod en stor bjørn!
Hopkins har naturlig dramatisk tyngde som den intellektuelle Morse, der altså pludselig må se sig i kamp mod elementernes rasen, hvor også samspillet og ikke mindst rivaliseringen med Alec Baldwin som fotografen Bob Green giver momentum til fortællingen og de to mænds præstationer.
Men ser desuden også en Hopkins, der ikke kun ved sit underspillede skuespil leverer en overbevisende præstation, men også en fysisk præstation, der står skarpt og medrivende. Selvom det måske ikke er en film, der er blandt toppen af poppen på Hopkins store CV, står han rolle kort fortalt stærkt og mindeværdigt tilbage.
Anthony Hopkins portrætterer i 'The Two Popes' en rigtig person, nemlig den konservative pave Benedict. Han ses her i et særdeles veloplagt samspil med Jonathan Pryce, der spiller den noget mere liberale og kommende pave Francis.
Dramaet handler kort fortalt om de to forskellige religiøse personligheder, hvor bl.a. et yderst velskrevet manuskript får emedrivende liv via de to mænd, hvor begge skuespillere leverer engagerende præstationer. De er gode både hver for sig, men i høj grad også sammen.
Hopkins bruger til medrivende fordel sin alder på forbilledlig vis, hvor man mærker det hele menneske bag rollen, mens han også kanaliserer et levet liv ved sin blotte magnetiske tilstedeværelse. Tematikker som ensomhed, religion og tro leveres med både vid og bid, hvor også bl.a. fodbold og pizza diskuteres vittigt.
'Shadowlands' var efter sigende filmen, der overbeviste Oliver Stone om at caste walisiske Anthony Hopkins som den ærkeamerikanske Richard Nixon. Og med god grund, for få skuespillere kan som ham portrættere virkelige personer så mesterligt.
I 'Shadowlands' spiller Hopkins den anerkendte forfatter C.S. Lewis, der som bekendt står bag Narnia-bøgerne, og som sammen med 'Ringens Herre' blev grundstenene for moderne fantasy. Men historien om Lewis rummer mere end fauner, løver og magiske klædeskabe.
Der er nemlig en smuk og rørende romantisk fortælling om et umage par bestående af den forsagte Oxford-professor og den fraskilte amerikanske digter Joy Gresham (Debra Winger). Hopkins’ præstation er i familie med hans butlerrolle i en endnu større film, 'The Remains of the Day', men det betyder ikke, at rollen som den tilknappede, intellektuelle Lewis er mindre sublim.
Det er ganske vist ikke Anthony Hopkins, der indtager titelrollen i David Lynchs bittersøde 'The Elephant Man'. Ikke desto mindre står han tilbage med en af sine stærkeste præstationer som Dr. Frederick Treves, der viser den plagede John Merrick aka ’Elefantmanden’ kærkommen omsorg.
Merrick spilles af en uigenkendelig John Hurt, der vokser op i et omrejsende cirkus, hvor han prygles og dagligt ydmyges til skue for et skrækslagent publikum. Det ændrer sig, da han stikker af og netop møder Treves, der som den første nogensinde behandler ham som et menneske.
Samspillet mellem Hopkins og Hurt slår dramatiske gnister, mens rollen som den empatiske Treves også fungerer som en karakter i egen ret. Man mærker gennem Hopkins det hele menneske i en rolle, der også agerer publikums barmhjertighedsøje på den stakkels Merrick.
Instruktøren James Ivory og manuskriptforfatteren Ismail Merchant filmatiserede en række klassiske, britiske romaner, og deres favoritskuespillere var med sikkerhed Anthony Hopkins og Emma Thompson.
'Howards End' bygger på E.M. Forsters forlæg, og selvom det primært er Thompsons film, leverer Hopkins en vanlig nuanceret og mindeværdig præstation. I rollen som den aristokratiske, rigide Henry Wilcox, er en mand, hvis livssyn står i kontrast til sin nye hustru, Margaret Schlegel, som er en langt mere moderne kvinde. Han er af den gamle skole, konservativ og ofte hyklerisk - men et produkt af sin tid.
Da tragedien indtræffer, gælder der naturligvis andre regler for den velhavende Henry i forhold til de mindre bemidlede. 'Howards End' er dermed stadig en højaktuel film om den rige, hvide mands privilegier over for de fattige og kvinderne, og Anthony Hopkins står som den perfekte personificering af førstnævnte.
Den nyeste film på listen kommer direkte ind på tredjepladsen. I filmen spiller Hopkins rollen som den aldrende Anthony, der balancerer mellem munter pensionist og frustreret, ubehagelig gammel mand.
Denne gang spiller han over for en af tidens mest beundrede skuespillere, Olivia Colman. Deres besværlige og betændte far-datter-forhold er filmens sjæl og kerne. Det er vildt genkendeligt for mange, der har oplevet eller kender nogen, som har kæmpet med svindende hukommelse og alderdomsbetingede sygdomme.
Mere skal egentlig ikke afsløres her, for filmen får snart sin biografpremiere, men det skal dog nævnes, at selvom Hopkins ikke selv var til stede for at modtage den, så var Oscar-statuetten for den rørende præstation helt og aldeles velfortjent.
2. The Remains of the Day (1993)
Året efter 'Howards End' spiller Anthony Hopkins igen sammen med Emma Thompson, men 'The Remains of the Day' tilhører i højere grad Hopkins. I rollen som butleren Stevens beviser den walisiske skuespiller sit eminente flair for at spille en kontrolleret mand med stiv overlæbe, der har dedikeret sig liv til at tjene andre - og intet andet.
Alt, hvad der foregår omkring ham - nazismens indtog som det mest signifikante samt hans egne, undertrykte følelser - kommer i anden række. 'The Remains of the Day', der er baseret på en roman af Kazuo Ishiguro, lykkes med noget af det sværeste ved en filmatisering, nemlig på fornem vis at illustrere, hvad der sker inde i hovedet på Stevens uden at udpensle det.
Anthony Hopkins afdæmpede præstation lægger stadig op til fortolkning fra publikums side og bliver trods få armbevægelser en af karrierens mest minswværdige.
1. The Silence of the Lambs (1991)
Måske ikke den mest overraskende vinder, for hvordan kan man ellers rangere en præstation, der er gået over i historiebøgerne som en af de mest ikoniske i filmmediets 130 år lange levetid?
Det mest overraskende er måske, at Anthony Hopkins kun er med i 24 minutter og 52 sekunder ud af filmens spilletid på to timer. Det viser bare, hvor dygtig en skuespiller, han er, at han får SÅ meget ud af så lidt tid på lærredet. For i rollen som den intelligente kannibal Hannibal Lecter har han aldrig været så intens og intimiderende - og det er på trods af, at han sidder bag lås og slå det meste af filmen.
En præstation, der på samme måde som det nærmest dyriske Lecter-blik, brænder sig ind på nethinden og næsten tager fokus fra filmens egentlige skurk, Buffalo Bill, samt delvist dens hovedperson, den unge FBI-agent Clarice (Jodie Foster).
Hopkins vandt fortjent en Oscar for mesterstykket og gentog som bekendt rollen i de underlegne efterfølgere Hannibal og Red Dragon. Mads Mikkelsen overtog endda den chianti-drikkende, leverspisende Lecter-karakter i tv-serien, der kørte over tre sæsoner.
