Top 10: Trine Dyrholms bedste roller
Dronningen af dansk film
I anledning af Trine Dyrholms 50-års fødselsdag, genudgiver vi skuespillerens 10 bedste præstationer på tværs af film og tv - og det er svært, hun trods alt den skuespiller i Danmark med flest Robert-statuetter på CV'et, nemlig hele 10 af slagsen!
Bemærk: At vores top 10 er fokuseret på bedste roller – og ikke film – det vil sige, at et mesterværk som fx Festen ikke befinder sig på listen.
10. Taxa
Efter sin Bodil-vindende debut i ’Springflod’ kom Trine Dyrholms store folkelige gennembrud i 1997 med DR-serien ’Taxa’.
Rollen som telefonpigen – og senere hen taxachaufføren – Stine Jensen omfavner flere af Dyrholms kvaliteter, hun udstråler nemlig både charme, skrøbelighed og masser af viljestyrke.
Stines forhold til drengerøven René (Anders W. Berthelsen), der roder sig ud i noget værre snavs, er en af seriens store følelsesmæssige højdepunkter – og hendes styrke til at komme videre og ville noget mere med sit liv, gør Stine til en stærk og relevant karakter - også i 2020.
9. Forbrydelser
I denne dogme-film spiller Ann Eleonora Jørgensen hovedrollen som en nyuddannet teolog, der tager job som præst i et kvindefængsel. Her møder hun Kate, der tilsyneladende har en særlig forbindelse til Gud og besidder overnaturlige kræfter.
Rollen som Kate indtages med stor tilstedeværelse af Dyrholm, der bliver en slags centrum for fortællingen grundet sin indflydelse på medfangerne og ikke mindst hovedpersonens privatliv.
Der er store temaer på spil med tro, religion og et problematisk forældreskab. Skuespillet er hele vejen rundt eksemplarisk, men som del af et større ensemble kan Dyrholm kun tage en del af fortjenesten.
Filmatiseringen af Christian Jungersens roman kommer på et tidspunkt, hvor Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas ikke kan træde forkert. Og deres samspil er da også det, der i dén grad hæver filmens kvalitet. Kaas spiller en rektor, der bliver sigtet for at have stjålet 12 mio. kr. fra skolen.
Måden, hvorpå Dyrholm som konen Mia må tackle sin mands retssag, mens hans personlighed ændrer sig drastisk grundet en hjernesvulst, er nuanceret og ganske imponerende.
For selvfølgelig har han gjort noget forkert, men var det blot en følgevirkning af hans svulst eller en bevidst handling? Som den støttende, men også tvivlende Mia er Dyrholm i sit es. Desværre er filmen i sig selv, solid som den ellers er, ikke blandt karrierens absolutte højdepunkter.
7. Hævnen
Susanne Biers Oscar-vindende drama udmærker sig ikke mindst gennem sit skuespillerensemble. Trine Dyrholm er Marianne, der er fraskilt fra lægen Anton (spillet af svenske Mikael Persbrandt), og de to forsøger at få en ny hverdag til at fungere uden hinanden.
Anton har gjort hende uret, men forsøger at få sin ekskone tilbage, hvilket bliver en konstant indre kamp for Marianne.
På vanlig Bier-vis er der familie-melodrama af fineste kvalitet, og Dyrholms talent er som skabt til de stærke scener, der veksler fra det følsomme og intime til det mere eksplosive. Og man kommer næppe igennem filmen uden et lommetørklæde til de tårevædede øjne.
Karrierens første deciderede skurkerolle findes i Nikolaj Arcels svært underholdende periodefilm, der blev nomineret til en Oscar. Det er endnu en fremragende birollepræstation, der beviser Dyrholms spændevidde som skuespiller.
Rollen er som enkedronningen Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel i den historiske film, hvor det godt nok er trekantsdramaet mellem den skøre Kong Christian VII, hans unge hustru Caroline Mathilde og livlægen Struensee, der vejer tungest. Men i kulissen lurer Dyrholms udspekulerede dronning, der manipulerer sig til sine egoistiske mål.
5. En soap
Det intime og ofte morsomme drama handler om Charlotte, der ejer en skønhedsklinik, og som har forladt sin mand. Uventet danner hun et venskab med underboen, der er transkønnet.
Trine Dyrholm er ekspert i at skildre et følelsesliv på en så fængende måde, at man ikke tage sin øjne fra hende. Man kommer helt tæt på, og hun formår perfekt at illustrere Charlottes tanker og følelser, som næsten kun en bog kan beskrive det.
Filmen blev et gennembrud for David Dencik, der spiller Veronica med stor følsomhed, og deres samspil er filmens kerne. Og Pernille Fischer Christensen kunne løfte Sølvbjørnen i Berlin for sin fine og hjerteskærende film.
Denne skønne feel-good film af Susanne Bier fra 2012 beviser, at Trine Dyrholm også har komisk snilde.
I rollen som Ida, der får konstatere kræft og har en utro ægtemand, skal skuespillerinden balancere både det humoristiske og det oprigtigt rørende – og det gør hun med bravur. Vi griner og græder med Ida.
Tilmed ender det hele med tilfredsstillende romantisk sødme, da Ida udvikler et forhold til sin datters svigerfar under deres bryllupsfest i Italien – forretningsmanden Philip spillet af Pierce ”James Bond” Brosnan.
3. Kollektivet
Thomas Vinterbergs ægteskabsdrama fra 2016 byder på en emotionel rusketur i særklasse fra Trine Dyrholms side.
Den frisindede Anna kommer på noget af en prøve, da husbonden Erik (Ulrich Thomsen) indleder et forhold til en yngre studerende – som også rykker ind i deres nyåbnede kollektiv.
Trine Dyrholm får lov til at veksle mellem et væld af følelser fra barmhjertig rummelighed over frygt og jalousi til raseri og total følelsesmæssig opløsning. Men vigtigst af alt er, at ægtheden og troværdigheden holdes intakt hele vejen igennem denne mageløse præstation, der også sikrede Dyrholm Sølvbjørnen i Berlin.
2. Arvingerne
I DR-serien fra 2014 får Trine Dyrholm over tre sæsoner lov til at udvikle sin rolle Gru – en karakter, der indeholder et væld af nuancer og som i hænderne på Dyrholm bliver et levende væsen, der transcenderer tv-skærmene.
’Arvingerne’ skildrer spliden mellem fire søskende, da deres mor går bort og de står til at arve deres barndomshjem Grønnegård. Det bliver starten på et opslidende opgør, der spiller dem alle ud mod hinanden.
Dyrholm formår som Gru konstant at manøvrere rundt med seerens sympati – det ene øjeblik virker hun oprigtigt sympatisk og venlig, og det næste stikker egoismen sit grimme fjæs frem.
Serien og præstationen som Gru byder på flere mindeværdige scener – fra rørende stunder og raserianfald til humoristiske øjeblikke med faderen Thomas (Jesper Christensen).
Men stærkest står måske scenen, hvor Gru provokerer sin bror Frederik (Carsten Bjørnlund) så langt ud over kanten, at han i desperation kvæler sin storesøster i en oprigtigt nerveknusende scene, hvor man selv holder vejret hele vejen igennem. Wow!
1. Dronningen
Nærmest helt symbolsk cementerer netop denne titel, at Trine Dyrholm er dronningen af dansk film.
Dyrholm leverer en hudløst ærlig og ekstremt modig præstation som overklasse-kvinden Anne, der forfører til sin 17-årige stedsøn (Gustav Lindh) – og derefter med manipulation og magt afviser hændelsen.
Det er kontroversielt, barskt og skræmmende, men rollen som Anne ender ikke bare som et iskoldt portræt af magtbegærligt menneske. Dyrholm formår at krakelere facaden en smule og giver os plads til at komme ind i den ellers distancerende karakter, men som vi med vilje aldrig rigtig helt kommer til at forstå.
Fra den omstridte sexscene over moralsk kvalmende manipulation til de følelsesmæssige kastrationsscener med ægtemanden Peter (Magnus Krepper) er Dyrholm i verdensklasse - i en film, der markeret sig som et af de mest centrale værker i nyere dansk filmhistorie.
