Den britiske komiker Ricky Gervais har skrevet og instrueret komedie-dramaet 'After Life' om journalisten Tony, der er i sorg efter at have mistet sin kone.
Han arbejder for en lille lokalavis, besøger sin gamle far på plejehjemmet, går tur med sin hund på kirkegården og passer sin nevø, mens han modvilligt forsøger at komme sig over tabet af konen Lisa.
Der er en række britiske komiske talenter på rollelisten, som alle danner et elskværdigt persongalleri med filurlige og hjertevarme karakterer.
Gervais har tidligere stået bag succesfulde serier som The Office (UK), 'Extras' og 'Derek'.