En karakters død vil som oftest markere afslutningen på deres rejse, men det er ikke tilfældet med Papirhusets Andrés de Fonollosa aka Berlin. I den kommende spin-off-serie i samme univers som den populære Netflix-serie vil vi se bedragerens rejse, før han blev en del af Professorens bande.
Efter fem neglebidende sæsoner med mangefacetterede karakterer og en gribende fortælling, blev der efterladt et stort hul hos fans, da den sluttede i 2021. Vi ville have mere, især af denne ene karakter, som tilsyneladende er lige dele hadet og elsket på samme tid.
Den nye serie med Berlin som hovedperson fortæller historien om, hvem og hvad han var, før vi så ham i Papirhuset.