I forbindelse med 75-års julilæet for Bornholms befrielse har DR lavet denne todelte dramadokumentar om tiden på øen under 2. verdenskrig.
Bornholm blev ligesom resten af Danmark besat af tyskerne i 1940, men blev først frit i 1946 efter Sovjetunionen og Den Røde Hær også havde besat øen i et år.
Historien er fortalt i to dele, hvor P3-værten Pelle Peter Jencels personlige familiefortælling danner rammen om et stykke Danmarkshistorie.
Jencel kender ikke selv hele historien, men vil i denne serie undersøge fortiden for at finde ud af hvilken betydning, det har haft for hans familie og vores allesammens historie.