True crime-serien ‘The Keepers’ dykker ned i sagen om de uopklarede mord på den unge nonne Cathy Cesnik og kvinden Joyce Malecki, som synes at være udført at samme gerningsmand i november 1969.
Over årene har mysteriet været holdt i live af to ildsjæle, som blev undervist af Cesnik på den lokale katolske pigeskole i Baltimore.
Historien tager en uventet drejning, da den tidligere præst og skoleinspektør Maskell kommer i søgelyset – ikke kun for mord – men også for systematisk voldtægt – psykisk som fysisk – af de unge katolske skolepiger. Og måske har myndighederne holdt hånden over ham.