Serien 'Vinyl' omhandler musikscenen i 1970'erne, der stadig er oversvømmet af sex, stoffer og rockstjerner, mens en ny æra presser sig på med punk, disco og hiphop.
'Vinyl' følger musikchefen Richie Finestra, der jagter det næste store talent - mens hans eget privatliv er i ruiner.
Bag serien står mesterinstruktøren Martin Scorsese og Rolling Stones-legenden og rockstjernen Mick Jagger, mens Bobby Cannavale har den altoverskyggende hovedrolle. På rollelisten finder man også danske Birgitte Hjort Sørensen.
'Vinyl' fik én sæson i 2016.