
Animationsfilmen 'Demon Slayer: Mugen Train' er en del af det populære manga- og animeunivers fra serien 'Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba'.
Filmen følger drengen Tanjiro, der trænes op til at blive en såkaldt "demon slayer", for at kunne hævne sin familie, som er blevet slået ihjel af dæmoner - og hans søster, Nezuko, der er ramt af en forbandelse, som langsomt vil gøre hende til en dæmon.
I den nye film venter en mission på Mugen-toget, hvor 40 personer er forsvundet inden for meget kort tid.
'Demon Slayer: Mugen Train' er blevet en sensation i hjemlandet, hvor det er den bedst sælgende biograffilm nogensinde på tværs af alle genrer. Mens den på verdensplan er blevet den bedst sælgende animefilm nogensinde, hvor den altså bl.a. har overgået klassikere som Chihiro og heksene og Akira.
Demon Slayer: Mugen Train har endnu ikke en fastlagt premieredato, men forventes at få premiere kort tid efter at de danske biografer er genåbnet.