Ernest & Celestine 2: Rejsen til Vrøvlistan
Filmen 'Ernest og Celestine 2: Rejsen til Vrøvlistan' er opfølgeren til den Oscar-nominerede animationsfilm Ernest & Celestine fra 2015.
I denne film begiver det umage vennepar, bjørnen Ernest og musen Celestine, sig ud på endnu et eventyr efter at Ernests meget sjældne violin går i stykker.
De to bedste venner rejser derfor til Ernests hjemland, Vrøvlistan, hvor der ligger den eneste butik i verden, som vil kunne reparere violinen.
Ernest husker sit hjemland for dets store kærlighed til musikken, men da han og Celestine ankommer, opdager de, at musik er blevet forbudt i hele landet. Denne uretfærdighed vil de forsøge at rette op på for at bringe glæde tilbage til bjørnelandet.