Filmen 'At elske Pia' handler om den 60-årige, udviklingshæmmede titelkarakter, som passer sin mor Guittou på 84 år.
Moren er ved at blive gammel, og Pia er bekymret for, hvad der vil ske, når hun går bort.
Samtidig må Pia erkende, at hun er bange for at blive ladt alene. Kvinden har aldrig haft en kæreste før, men så møder hun Jens, og uden at indse det er det i mellemtiden hendes mor, som er blevet alene tilbage.
'At elske Pia' udvisker grænserne mellem dokumentar og fiktionsfilm, idet Pia er en rigtig person, men situationerne er opdigtede.
Det romantiske drama fik opmærksomhed på filmfestivalen i Berlin, hvor vi bl.a. skrev: "Med en udviklingshæmmet i hovedrollen er der også tale om en moralsk balancegang, men den lykkes, og 'At elske Pia' ender som en nyskabelse i dansk film."