Filmen 'Little Joe' handler om Alice, som er planteforsker på et laboratorium og arbejder på at skabe en helt ny stamme af røde, smukke blomster, hvis pollen kan gøre deres ejere lykkelige og kurere depression.
Revolutionerende forskning, som det nok er værd at tage et par chancer for. Hun beslutter sig for at kalde planten "Little Joe" til ære for sin teenagesøn Joe, som hun er singlemor for.
En dag smugler hun en af planterne med hjem, og Joe begynder nu at langsomt at ændre sig.
Alice kan ikke tro, at den blomst, som hun selv har været med til at skabe til glæde for menneskeligheden, måske ikke er så harmløs, som den er udviklet til at være.
'Little Joe' er en original blanding af mysterium, drama og thriller - en kombination der vakte opsigt på filmfestivalen i Cannes i 2019. Således modtog hovedrolleindehaveren Emily Beecham prisen for bedste skuespillerinde, mens instruktør Jessica Hausner var nomineret til Guldpalmen.