'Planet of the Apes' følger en astronaut, der engang i fremtiden nødlander på en planet, hvor aberne regérer og menneskene henslæber tilværelsen i bittert slaveri, brutalt styret af de kyniske primater.
Astronautens mareridtsagtige indtrængen i denne verdensorden, som han umuligt kan indordne sig, bringer hans liv i fare og efterhånden hele planeten på randen af opstand.
'Planet of the Apes' er Tim Burtons bud på science fiction-klassikeren.