Zombiefilmen 'Train to Busan' følger en fraskilt forretningsmand, der ledsager sin datter på en togtur til hendes mor.
Højhastighedstoget kører fra Seoul mod Sydkoreas næststørste by, og i passagersæderne sidder folk fra alle samfundslag. Netop som toget afgår fra stationen udbryder en zombie-epidemi, og en ubuden gæst kommer med om bord.
Passagererne må kæmpe for at overleve, og strategisk bevæge sig fra togvogn til togvogn, indtil de når frem til endestationen.
'Train to Busan' fik den bedste åbningsweekend i koreansk biografhistorie, da over én million mennesker så filmen på premieredagen.
Det er koreansk action-gyser i højt tempo, som blander elementer fra zombiefilmen World War Z og action-dramaet Snowpiercer, der også foregår ombord et tog.