Gå til hovedindhold

For 12 år siden gjorde dansk film en bodybuilder til Hollywood-navn

Se hvor du kan streame '10 timer til Paradis'

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Mads Matthiesen er biografaktuel med sin nye film Mr. Freeman, men den 47-årige instruktør havde allerede i 2012 succes med en anden dansk film.

Titlen er 10 timer til Paradis, og filmen bygger på kortfilmen 'Dennis', som instruktøren havde lavet fem år tidligere.

I '10 timer til Paradis' bor Dennis, en 38-årig bodybuilder, stadig hos sin mor. Dennis føler sig hæmmet af at bo hjemme, men han har også svært ved at bryde de trygge rammer, og han kan ikke rigtigt finde ud af det med kvinder.

Da hans morbror stolt viser sin nye thailandske kone frem, beslutter Dennis sig for at rejse til Thailand for selv at finde en kæreste.

Filmen fik stor succes i udlandet, hvor den mest opsigtsvækkende blev hædret med prisen for Bedste Internationale Dramafilm på den prestigefyldte Sundance Film Festival.

'10 timer til Paradis' kan lejes og købes flere steder digitalt, og du kan se overblikket her.

10 timer til Paradis
10 timer til Paradis / Lind Sandholm

Udlandssuccesen fik positive konsekvenser for hovedrolleskuespilleren Kim Kold, der selv var professionel bodybuilder og gentog rollen fra kortfilmen. Året efter spillede han overfor Vin Diesel og Co. i den sjette Fast & Furious-film, i 2016 var han i Star Trek Beyond, og i 2019 spillede han med i Netflix-filmen 6 Underground med Ryan Reynolds i front.

Da Kim Kold gæstede vores podcast sidste år, afslørede han tillige, at det længe var planen, at han skulle vende tilbage til Fast & Furious-serien i 10. kapitel.

- Det var meningen, at jeg så skulle komme tilbage igen, hvor det gamle hold skulle samles igen her i 10’eren. Det var Justin Lins idé, men han trådte jo ud af produktionen. Efter der var gået 14 dage, så stoppede Justin Lin med at lave 'Fast & Furious 10' på baggrund af en masse problemer, udtalte han dengang.

- Dermed røg jeg så også sammen med Justin, da det var hans idé. Så der kom en ny instruktør til, som havde en lidt anderledes idé.

Vil du høre hele vores podcast med Kim Kold? Så lyt med herunder - eller på din foretrukne podcast-app (søg blot på "kino.dk filmpodcast"):

The Model
The Model / Zentropa Entertainments

Mads Matthiesen fortsatte sin karriere med den danske film The Model, hvor han brugte den virkelige model Maria Palm i hovedrollen overfor bl.a. Deadpool-stjernen Ed Skrein.

Herefter fulgte to episoder af Netflix-serien Equinox, der udkom i 2020 med Danica Curcis i hovedrollen, inden turen nu er kommet til en ny biograffilm med 'Mr. Freeman'.

Den nye film handler om Simone, som er en ensom teenager. Hun indleder så et online forhold til afrikaneren Freeman.

Da Simone gerne vil have Freeman på besøg, skaber det problemer i hjemmet. Forældrene ender dog med modvilligt at give Simone lov.

Freeman er i Danmark i flere uger, hvor deres kærlighed vokser. Forældrene bliver dog større og større modstandere af de unges menneskers forhold, hvilket starter et oprør hos Simone, der kan få store konsekvenser for hele familien.

'Mr. Freeman' har biografpremiere den 9. januar. Find dine billetter på kino.dk og se traileren herunder.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.