Gå til hovedindhold

4. sæson af 'True Detective' får premieredato

Krimiserien er tilbage i 2024

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


True Detective er på vej med en ny og 4. sæson - der nu har fået en officiel premieredato. Den 15. januar 2024 går jagten ind på en ny morder.

Det er dermed 10 år efter, at den første sæson af 'True Detective' med Matthew McConaughey og Woody Harrelson løb over skærmene - og blev en sensation.

Antologi-seriens koncept har herefter været at skifte sine hovedkarakterer og locations ud. Men de to efterfølgende sæsoner har haft svært ved at leve op til den store succes.

Men til den 4. sæson har man hevet erfarne kræfter ind. Det er nemlig ingen ringere end Jodi Foster, der spiller en af den nye sæsons detektiver. Foster er således især kendt for sin rolle som FBI-agenten Clarie Sterling fra Silence of the Lambs.

Hun danner duo med stortalentet Kali Reis - og de to spiller hhv. Liz Danvers og Evangeline Navarro, der sendes til Alaska, hvor otte mænd fra Tsalal Arctic Research Station er forsvundet sporløst.

Stedet er kendt for sine meget lange vinternætter - og i mørket må de to detektiver konfrontere deres eget mørke samt grave dybt for at finde de hjemsøgte hemmeligheder, som er begravet under isen.

Bag kameraet er der sket en større udskiftning. Den oprindelige skaber, Nic Pizzolatto, er skiftet ud med Issa Lopéz (Tigers Are Not Afraid), der både har skrevet og instrueret alle episoder af den nye sæson.

'True Detective' - sæson 4 får premiere den 15. januar på HBO Max - se den nyeste teaser herunder:

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.