Arnold Schwarzenegger efter ny succes: "Tak Danmark"
Actionlegenden er tilbage - og nummer 1!
Arnold Schwarzenegger er tilbage - i sin første serie nogensinde. Nemlig Netflix-hittet Fubar.
Legenden har i den grad fået folk til at streame over hele verden, og således er 'Fubar' den nummer ét mest sete serie i flere lande over hele kloden.
Og den muskuløse østriger er ikke bleg for at sige "tak". Således har hans Twitter hen over weekenden bestået af lutter taknemmelighed over, at hele verden ser med.
Herunder har han bl.a. sendt en tak til Danmark, da to danske Twitter-brugere har delt et screenshot af deres Netflix-konti, der beviser, at 'Fubar' også er nummer ét på vores breddegrader. Se tweets nederst.
LÆS OGSÅ: Arnold er færdig med Terminator: Men han vil gerne gentage denne ikoniske rolle
Det virker i øvrigt til, at det ikke bare er en PR-person eller AI, som er hyret ind til at skrive disse beskeder, således er et par dem halv-personlige. Han beskriver bl.a., at han "også elskede at have sine børn til at sove på hans brystkasse" til et foto af en person, der ser 'Fubar', mens hans datter sover hos ham.
Serien 'Fubar' følger en far og hans datter, der finder ud af, at hele deres forhold er baseret på en løgn. De er nemlig begge CIA-agenter. De vælger nu at slå sig sammen - og et globalt spioneventyr venter.
'Fubar' kan ses på Netflix nu.
Thank you Denmark! https://t.co/wEwwn85zPS
— Arnold (@Schwarzenegger) May 26, 2023
Thank you Denmark! https://t.co/khVji7Ulwc
— Arnold (@Schwarzenegger) May 27, 2023