Gå til hovedindhold

Bekræftet: Fanfavorit fra 'Sex and the City' vender tilbage i ny sæson

'And Just Like That' går tilbage til rødderne

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Sex and the City-serien And Just Like That bragte tre ud af de fire populære karakterer fra den succesfulde 90'er-serie tilbage til skærmen, hvor veninderne, der nu er i 50erne, igen forsøger at navigere i liv og venskab.

Carrie Bradshaw, Charlotte York og Miranda Hobbs er snart tilbage i den nye series anden sæson, og det er nu bekræftet, at fanfavoritten Aidan Shaw også vender tilbage i Sex and the City-universet. 

Læs også: Derfor er Samantha ikke med i den nye Sex and the City-serie 'And Just Like That'

Aidan var tidligere forlovet med Carrie, inden hun endte med Mr. Big. Skuespillerne bag, John Corbett, narrede fans før første sæson af 'And Just Like That', hvor han fortalte, at han var med i den nye serie. Dette var ikke tilfældet, men alt tyder nu på, at publikum endelig kan få et gensyn med den charmerende snedker. 

I et nyt interview med Variety fortæller chefen for originalt indhold hos HBO Max, at den nye sæson af 'And Just Like That' i højere grad minder om den originale serie.

Selvom karakteren Samantha Jones ikke har været at se i første sæson, eksisterer hun stadig i universet, og Carrie har løbende skrevet med hende. Seriens skaber Michael Patrick King har bekræftet, at Samantha endnu engang vil være med over sms.

'And Just Like That' sæson 2 afventer premieredato.

Sex and The City / HBO
Foto: HBO

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.