Gå til hovedindhold

Dansk serie-stjerne fødte ud af munden: "Det var en heftig dag"

Podcast med Amanda Collin

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Bemærk: Artiklen indeholder en spoiler for sæson 1 af 'Raised by Wolves'.

Den danske skuespiller Amanda Collin er lige nu aktuel i 2. sæson af den amerikansk science fiction-serie Raised by Wolves.

I den anledning lagde stjernen vejen forbi kino.dks podcast, hvor hun fortalte om hele sin oplevelse med at indspille i Sydafrika og møde Ridley Scott, der har instrueret flere afsnit, samt nogle af de vilde øjeblikke fra serien.

En af disse øjeblikke er fra første sæson, hvor finalen bl.a. byder på Amanda Collins karakter, androiden Mother, der skal føde. Men ikke på traditionel vis, for det foregår nemlig ud af munden.

Det var en ret heftig dag. Det var sådan otte timers gråd og skræk, og så i et take blive sprøjtet med kokosmælk i munden, forklarer skuespilleren.

LÆS OGSÅ: 13 danskere i de største udenlandske tv-serier

Ud af munden kommer heller ikke noget naturligt, men derimod et slange-lignende væsen. Amanda Collin forklarer om scenen:

Altså det er jo en ret heftig omstændighed at gå ind i. Man kan bare splatte helt ud, men jeg gik ind som ”det er, som at føde din værste frygt”. 'Rosemary's Baby', føde et dødfødt barn. Du ved, en abort. Et eller andet som er en kvinde i den tilstands allerværste frygt. Og det er selvfølgelig altid nedtur at være i den tilstand i 8-9 timer og så have plakat-skydning bagefter.

Amanda kunne dog forsikre om, at der ikke var noget fysisk, som kom ud af hendes mund:

Der kommer ikke noget ægte ud af min mund. Så det er CGI. Og det var også en prik på en væg og en frygt ud i luften, og det er selvfølgelig svært, men så må man jo bare bruge sin fantasi og stole på det. Men man skal holde tungen lige i munden, når man ikke har noget at spille op imod.

'Raised by Wolves' kan ses på HBO Max.

Lyt med i podcasten, hvor Amanda Collin fortæller mere om at spille overfor en tennisbold, samarbejdet med førnævnte Ridley Scott, sin tætsiddende sølvdragt og meget mere:

Du finder også podcasten på disse tjenester:

På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)


BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.