Dansk stjerne fortæller ALT om tidens mest interessante science fiction-serie
Podcast med Amanda Collin
Den danske stjerne Amanda Collin er aktuel i 2. sæson af den store amerikanske science fiction-serie Raised by Wolves, og i den anledning har hun gæstet kino.dks podcast, Den varme biografstol.
Den 36-årige skuespiller har slået sit navn fast i dansk film med bl.a. Afdeling Q-filmen Flaskepost fra P samt hovedrollerne i den debatskabende En frygtelig kvinde og bestseller-filmatiseringen Undtagelsen.
Netop 'En frygtelig kvinde' fik også udlandets interesse, og inden Amanda havde set sig om, sad hun overfor den ikoniske instruktør Ridley Scott, der har titler som Alien, Blade Runner og Gladiator på CV'et.
Scott hyrede danskeren til sin serie-satsning 'Raised by Wolves', hvor hun indtager en af de bærende roller som androiden Mother, der drager til en fremmede og mystisk planet for at opdrætte en ny generation af mennesker ude i fremtiden.
Serien, og ikke mindst Amanda Collins præstation, fik masser af rosende ord med på vejen, og nu er 'Raised by Wolves' tilbage med en ny og 2. sæson.
I podcasten åbner Amanda Collin op for godteposen af anekdoter og historier fra sit arbejde med Ridley Scott, de enorme sci-fi-optagelser i Sydafrika, ikoniske øjeblikke, hvordan det er at spille overfor en tennisbold, om vi får en sæson 3 og meget mere.
Lyt til podcasten herunder, hvor Amanda Collin også fortæller om sin nye danske film med bl.a. Nikolaj Lie Kaas:
Du finder også podcasten på disse tjenester:
- På Spotify
- I Apple podcast
- Hos Libsyn
- På Podimo
- Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)
BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.