Dansker er med i ny Dune-serie: Nu er premieretidspunktet afsløret
Se den nyeste trailer
HBO har løftet sløret for den anden teaser trailer til den længe ventede dramaserie, 'Dune: Prophecy'.
Vi har vidst siden 2022, at danske Sarah-Sofie Boussnina skulle medvirke i det næste kapitel af Dune-sagaen, og i den nyudgivne teaser ser vi hende dukke op flere gange.
Teaseren går samtidig mere i detaljer omkring, hvordan Bene Gesserit kom til magten, og hvordan der med magten følger nye fjender. Den afslører, hvordan deres indflydelse voksede over hele universet.
Serien virker ligeledes til at følge den storslåede æstetik og action, som kendetegner Denis Villeneuves populære film om universet. Se teaseren i bunden af artiklen.
Sæsonen kommer til at indeholde seks afsnit, og den er nu officielt sat til at få premiere til november på Max.
Historien foregår 1000 år før historien om Paul Atreides og fokuserer på Harkonnen-søstrene, der former sekten Bene Gesserit. Der er blevet taget inspiration til historien fra romanen 'Sisterhood of Dune', der er skrevet af Brian Herbert og Kevin J. Anderson, hvoraf førstnævnte er den oprindelige Dune-forfatter Frank Herberts søn.
Danske Boussnina skal spille Prinsesse Ynez, en ung, selvstændig prinsesse, som prøver at håndtere det store ansvar som arving til den "Gyldne Løvetrone".
'Dune: Prophecy' bliver, som skrevet, udgivet på Max til november.
Se teseren herunder: