Gå til hovedindhold

Det nye cast til fjerde sæson af ’Borgen’ er blevet afsløret

Den nye sæson byder både på gamle kendinge og nye ansigter.

Skrevet af Martin Møller Kloock


Borgen vender i 2022 tilbage til DR med en fjerde sæson, og i anledning af at optagelserne af den nye sæson er begyndt, har Danmark Radio afsløret castet.

Sidse Babett Knudsen vender tilbage i rollen som politikeren Birgitte Nyborg, der siden sidst er blevet udenrigsminister. Hun har fået en ny stærk højre hånd, i form af den for nyligt Robert-nominerede Mikkel Boe Følsgaard, der som souschefen Asger kommer til at arbejde tæt sammen med Birgitte Nyborg.

Mikkel Boe Følsgaard får følgeskab af flere nye Robert-nominerede skuespillere i form af Magnus Millang og Özlem Saglanmak og herudover er Johanne Louise Schmidt, Lucas Lynggaard Tønnesen og Simon Bennebjerg også nytilkomne til serien.

Store dele af det gamle cast vender dog også tilbage til serien, der blev en global sensation. Birgitte Hjort Sørensen, Søren Malling, Mikael Birkkjær, Lisbeth Wulff, Peter Mygind, Lars Mikkelsen, Jens Albinus, Lars Knutzon, Signe Egholm Olsen og Morten Kirkskov vender alle tilbage til deres roller.

Seriens internationale succes skinner igennem på adskillige måde. Den nye sæson produceres for DR af SAM Productions i samarbejde med Netflix, og i Birgitte Nyborgs nye rolle som udenrigsminister, kommer hun til at stå overfor nye globale udfordringer. Som forhåbentlig betyder at vi får lov til at se nogle internationale stjerner i gæsteroller.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.