Gå til hovedindhold

10 film du skal se i januar 2021

Fra Oscar-kandidater til action med Pilou Asbæk

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Der er nu intet som at starte et nyt år med nye skønne filmoplevelser. Dem byder januar heldigvis på i streamingland, hvor vi her har samlet 10 af de stærkeste titler.

Det betyder bl.a. alt lige fra superhelte til børn og en tragikomisk komedie videre til action med Pilou Asbæk og et drama produceret af Martin Scorsese. Filmene er listet i kronologisk rækkefølge.

Se også vores liste med 10 serier du skal se i januar.

YouSee

Denne artikel er præsenteret i samarbejde med YouSee. Hos YouSee kan du samle alle de populære streamingtjenester som Netflix, TV 2 PLAY, Viaplay og HBO Nordic - i din tv-pakke. 

Har du lyst til at blande din helt egen tv- og streamingpakke, så gå ind på yousee.dk.

Bemærk: YouSee har IKKE har haft indflydelse på det redaktionelle indhold i denne artikel.

The-Assistant-promo.jpg

The Assistant

Det amerikanske drama ‘The Assistant’ følger den unge kvinde Jane, der får drømmejobbet som junior assistent til en magtfuld mediemogul. Hendes arbejde er i udgangspunktet ret almindeligt, så som at tage sig af praktiske ting, bl.a. at ordne frokost og lave kaffe.

Men som tiden går, bliver man mere og mere opmærksom på det misbrug, der fylder i hvert aspekt af Janes arbejdsdag, hvormed den allerede kritikerroste film bl.a. tager emner som magt, misbrug og MeToo op.

’The Assistant’ får premiere den 31. december på Viaplay.

Beck-Doden-i-Samarra-promo.jpg

Beck #41 - Døden i Samarra

Der er nyt i den populære serie 'Beck'. Denne gang drejer fortællingen sig om endnu et mord. For da en af kandidaterne til Nobels Fredspris bliver brutalt myrdet i Stockholm, mistænker man, at det kan være et politisk motiveret mord.

’Døden i Samarra’ er nummer 41 i den svenske filmserie, som har Peter Haber i rollen som kommisær Martin Beck.

’Beck #41 - Døden i Samarra’ får premiere den 1. januar på C More.

We-Can-Be-Heroes-promo.jpg

We Can Be Heroes

Da invasionsstyrker fra rummet kidnapper Jordens superhelte, må deres børn nu lære at samarbejde for at redde ikke kun deres super-forældre, men også selve Jorden.

Robert Rodriguez - der både skriver og instruerer - har tidligere stået for andre børnefilm som Spi Kids-filmene, mens vokse nok mest vil kæde ham sammen med film som From Dusk Till Dawn, Sin City, Planet Terror og Alita: Battle Angel.

’We Can Be Heroes’ får premiere den 1. januar på Netflix.

El-Topo-1970-promo.jpg

El Topo

Denne listes vel nok mest skæve filmoplevelse indfinder sig med den ikoniske filmskaber Alejandro Jodorowskys unikke, bizarre og aldeles dragende western fra 1970.

Man følger i filmen den mystiske revolvermand El Topo, der er på vej gennem ørkenen på sin hest sammen med sin søn. Det er dog ikke just indlysende, hvad målet for deres rejse er. Filmen er i høj grad også båret af sin bjergtagende billedside, sine opfindsomme optrin og ikke mindst forskellige karakterer.

’El Topo’ kan lejes og købes fra den 6. januar på Blockbuster.

Pieces-of-a-Woman-promo.jpg

Pieces of a Woman

Dramaet ’Pieces of a Woman’ handler om parret Sean og Martha, hvoraf hun efter en tragisk hjemmefødsel tvinges til at kæmpe med de svære følelsesmæssige konsekvenser, der sammen med hendes sorg isolerer hende fra sin partner og familie.

Parret spilles af Vanessa Kirby og Shia LaBeouf, mens ingen ringere end den legendariske filmskaber Martin Scorsese har ageret en af filmens producere.

‘Pieces of a Woman’ har premiere den 7. januar på Netflix.

Drommedyggerne-promo.jpg

Drømmebyggerne

'Drømmebyggerne' handler om den 12-årige Minna, der får en stedsøster. Hun vil dog helst, at tingene er, som de plejer - Minna ønsker derfor sin nye søster langt væk.

Minna opdager imidlertid, at drømme skabes af drømmebyggere, og at hun faktisk kan ændre sin nye søsters personlighed.

Men Minna går for langt, og søsteren falder i dyb koma. Nu må Minna slå sig sammen med drømmebyggerne for at redde stedsøsteren og deres to familier.

’Drømmebyggerne’ får premiere den 8. januar på C More, men har også været ude til leje og køb tidligere.

The-King-of-Staten-Island-p.jpg

The King of Staten Island

Den amerikanske komedie handler om Scott, der som 7-årige mistede sin far. I midten af 20'erne består Scotts liv nu mest af ryge sig skæv og hænge med vennerne. Men da hans mor begynder at date en ny mand, tvinges Scott til at konfrontere sit eget liv og sorgen efter farens bortgang.

'The King of Staten Island' er instrueret af Judd Apatow, der tidligere har lavet komedie-hits som The 40 Year Old Virgin og Knocked Up. Mens hovedrollen indtages af stjerneskuddet Pete Davidson.

Filmen kom med på redaktionens favoritfilm fra 2020.

‘The King of Staten Island’ kan lejes fra den 11. januar og købes fra den 15. januar på bl.a. Blockbuster og Viaplay.

Outside-the-Wire-promo-02.jpg

Outside the Wire

I action- og science fiction-filmen ’Outside the Wire’ sendes vi ud i en nær fremtid, hvor en dronepilot befinder sig i en krigszone. Her skal han sammen med en tophemmelig androide udføre en farlig mission for at stoppe et atomangreb.

Ingen ringere end vores egen Pilou Asbæk indtager rollelisten side om side med bl.a. Anthony Mackie, der er kendt for sin rolle som Sam Wilson aka Falcon i Marvel-universet.

‘Outside the Wire’ får premiere den 15. januar på Netflix.

One-Night-in-Miami-promo.jpg

One Night in Miami

Dramaet ‘One Night in Miami’ er historien om et fiktivt møde mellem ikonerne Malcolm X, Muhammad Ali, Jim Brown og Sam Cooke på et hotel i Miami anno 1964, hvor de sammen bl.a. diskuterer deres roller i borgerrettighedsbevægelsen og den kulturelle omvæltning i 1960’erne.

Filmen kan meget vel være en af bejlerne til at blive nomineret til den forestående Oscar-uddeling, bl.a. for instruktion, manuskript og skuespilspræstationer, som allerede har mødt ros.

‘One Night in Miami’ er sat til at få premiere den 15. januar på Amazon Prime.

The-Dig-promo.jpg

The Dig

Det engelske drama ’The Dig’ er baseret på bogen af samme navn fra 2007 af John Preston og handler om en arkæolog, der påbegynder den historisk vigtige udgravning af Sutton Hoo i 1939. Sutton Hoo ligger nær Woodbridge i Suffolk, England og er stedet for to tidlige middelalderlige kirkegårde.

Rollelisten byder på bl.a. Carey Mulligan og Ralph Fiennes. Og hvis du synes allerede at kunne dufte snerten af en Oscar-kandidat for bl.a. skuespillet, så er du nok ikke helt skævt på den.
 
’The Dig’ får premiere den 29. januar på Netflix.

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.