Gå til hovedindhold

Et tåbeligt rygte har gjort Marvel-fans rasende: Nu svarer hun igen

"Nej, jeg har ikke fået rollen"

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


I 2012 havde Netflix-serien Daredevil premiere på sin første sæson på Netflix om den blinde superhelt og advokat Matt Murdock.

Det var den første serie i det såkaldte Defender-universet, som havde en meget løs sammenhæng med Mavels filmiske univers.

Der har længe været mange fans, der gerne ville se Daredevil som en større del af dét univers, og Disney har på det sidste langsomt introduceret karakteren i det ”rigtige” MCU.

Først dukkede Daredevil-hovedrollen Charlie Cox op som Peter Parkers advokat i Spider-Man: No Way Home og senest i She-Hulk, samtidig med at Daredevil-skurk Wilson Fisk (Vincent D'Onofrio) også havde en rolle i Disney+-serien Hawkeye.

Tidligere i år blev det så offentliggjort, at Disney faktisk er i fuld gang med at lave en ny serie med titlen Daredevil: Born Again, hvor Charlie Cox og Vincent D'Onofrio skulle vende tilbage til deres ikoniske roller. Ud over de to skuespillere ved vi endnu intet om, hvem der kunne dukke op i serien.

Denne sommer gik rygtemøllen så igang, og den koblede Baby Driver-skuespillerinden Eiza González til rollen som Matt Murdocks kaosskabende eks-kæreste og ninja Elektra.

LÆS OGSÅ: The Boys-skaber til fjendtlige fans: ”Spis en pose pikke og skrid til solen”

Casting-rygtet satte åbenbart sindene i kog hos fans på internettet, der var utilfredse med at en skuespiller med mexicansk afstamning skulle spille en karakter, der i tegneserierne er græsk.

Mængden af hadbeskeder, som González har modtaget blot på baggrund af det simple rygte, har nu fået hende til helt at afvise sin involvering i serien på Twitter:

- Jeg føler, at jeg lige vil få det af vejen, fordi jeg 1: er forvirret med hensyn til mængden af had, jeg får, over det her, og 2: jeg føler, at det sparer folk energi.

- Nej, jeg har ikke rollen som Elektra i 'Daredevil'. Jeg har allerede en igangværende serie-eksklusivitetskontrakt til '3 Body Problem'. Selv tak.

’3 Body Problem’ er en kommende Netflix-serie af Game of Thrones-skaberne David Benioff og D.B. Weiss, der skulle komme ud i 2024.

LÆS OGSÅ: Sådan har vi aldrig set Marvel før: Går fuld gys i traileren til ny varulve-film

Hele situationen bliver ekstra fjollet, når man tager i betragtning, at Elektra allerede har været en del af den oprindelige Netflix-serie om Daredevil, hvor det dengang var den franske skuespillerinde Élodie Yung, der påtog sig rollen.

Om Élodie Yung potentielt kunne vende tilbage, eller om Elektra overhovedet kommer til at spille en rolle i den kommende serie, er stadig uvist.

Men på baggrund af Eiza González’ tweets kan vi nok udelukke, at hun bliver en del af den.

Og hermed en simpel opfordring fra os: Lad os nu være søde ved hinanden på nettet - og ikke at tage alle rygter for gode vare.

Daredevil kan opleves i She-Hulk på Disney+ lige nu.

eliza.JPG
FOTO: Eiza González i Baby Driver / UIP

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.