Første klip fra ny sæson af 'Klovn': Mia ødelægger Franks frikvarter
Casper & Frank er snart tilbage på skærmen
Casper og Frank annoncerede oprindeligt sidste år, at de i forbindelse med deres film Klovn the Final sagde farvel til deres tåkrummende univers. Men det var altså kun på film.
For makkerparret er fra den 6. juni tilbage med en ny sæson af Klovn på TV2 og TV2 Play - og nu er det første klip fra sæson 8 ude. I det har Frank starter sin egen podcast, Franks frikvarter, som han optager hjemme i stuen. Men den er Mia vist ikke helt med på. Se klippet øverst.
Den nye sæson vil bestå af 8 afsnit og har fået undertitlen "Vore bedste år". Ifølge Frank Hvam vender der: "en god blanding af skavanker og eventyr".
Det eneste vi indtil videre har set fra de nye afsnit er en række fotos på de sociale medier samt en plakat, som fint prikkede til hele Corona-situationen ved at lade Frank Hvam og Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm smelte sammen.
SE OGSÅ: Her er de medvirkende i den nye sæson af 'Klovn'.
Casper Christensen vil denne gang stå for instruktionen, og de to komikere får som vanligt besøg af et utal af gæster - fra fanfavoritter til nye stjerner. Herunder selvfølgelig Mia Lyhne som Franks hårdprøvede hustru, mens rollen som Caspers udkårne Fnug spilles af Camilla Lehmann, der fik sin debut i universet i den sidste film.